Foto: Elena Airaghi (Flickr)

Giro optakt: It’s sprint time

Weekenden byder på to flade etaper, så taktikken ændres i blok 2. Vi kigger mod de hurtigste i feltet og anbefaler tre ryttere til de næste par etaper.

Giroen er skudt i gang og efter fredagens prolog tager ruten nu et skift mod to pandekageflade sprinteretaper, og dermed Girospillets blok to, som indebærer nødvendige justeringer af dit managerhold. Blok 2 bliver samtidigt første gang, at vi skal gøre os en række strategiske overvejelser, som vil blive et gennemgående tema i de kommende blog-indlæg.

Ofte er cykelsporten kendetegnet ved, at rytterne – og ikke etapeprofilen – bestemmer, hvor selektiv og hård etapen forløber. Derfor anbefaler jeg sjældent, at man satser alt for meget på ét specifikt udfald. Weekendens to sprinteretaper byder dog på forsvindende få udfordring, så lad os nøjes med at rette blikket mod løbets hurtigste herrer.

Læs mere om den tidligere cykel-manager vinder Frederik Ingemann’s taktik til Girospillet 2018.

2. og 3. etape udgør blok 2 i giroen, og da de er tæt på identiske, bør man efterstræbe at skifte mindst muligt ud imellem de to. Spørgsmålet er så, hvem du skal have på dit managerhold. Igen bør muligheden for den store etapebonus ved 7-9 ryttere i top 15 spille ind i dine overvejelser, men inden du skifte hele holdet ud til fordel for sprintere, vil jeg minde dig om en række dyrt købte erfaringer, jeg har gjort mig gennem årene.

Kaotisk sprinter start

Blandt flittige spillefugle omtales den første sprinteretape i en Grand Tour ofte som en ”No-bet”-dag.

Der er simpelthen for mange ubekendte variabler så tidligt i løbet, heriblandt spørgsmålet om formkurve, intentioner og assistance fra holdet. Derudover er starten på en Grand Tour altid meget stressende. Alle ryttere er friske, og selvom prologen har givet de første indikationer, har alle deres drømme intakte. Det skaber større positionskamp og flere styrt, som er det værst tænkelige scenarie, når man har satset hele butikken på at ramme 8 eller 9 af sine ryttere i top 15.

Læg dertil at begge afslutninger er relativ tekniske med masser af sving og rundkørsler, hvilket gør risikoen desto større.

Behold dine ryttere

Af samme grund ville jeg være påpasselig med at skifte ud imellem to næsten identiske sprinteretaper, da forskellige sprinters placeringer i spurten dagen forinden, kan være et udtryk for meget andet end deres faktiske styrkeforhold. Én ting synes det første spurtafslutning dog at lære os. Vinderen plejer at dominere de resterende sprinteretaper i løbet. En sprinter med selvtillid er livsfarlig for sine konkurrenter.

Sprinterne i Giro d' Italia 2018 til managerholdets etape 2 & 3Hold fast i trøjen

Hvor høj grad af risiko du skal inkludere i dine dispositioner afhænger selvfølgelig af dit temperament og antallet af hold, du stiller med. Fra tid til anden lykkedes det at ramme spot on allerede tidligt i løbet, og så tager man en tidlig føring. Som udgangspunkt vil jeg dog gribe Girospillet mere konservativt an.

Det betyder dog ikke, at man skal undgå at købe sprintere. Det er nemlig i endnu større grad et sats. Men nok nærmere at man skal holde fast i de sikre profilerne, som man ser som vækst-slugere – og dermed også spare transferomkostninger. Det vil først og fremmest sige, at du bør beholde førertrøjen og muligvis andre højtplacerede i det aktuelle klassement – afhængig af deres prisskilt.

Sats på en billig holdkammerat

En billig holdkammerat til fx Elia Viviani eller Sam Bennet kan også vise sig at være en rigtig god idé, da man som holdkammerat præmierer med hhv. 100.000, 50.000 og 30.000, hvis en rytter fra holdet kommer i top 3 på etapen.

Der skal selvfølgelig være plads til sprintere på dit hold. Her er bookmakerne ofte et fornuftigt fingerpeg. Mit valg af sprintere vil dog, afhænge af, hvor risikobetinget, jeg planlægger af mit hold. Desto flere sprintere, du planlægger at købe, desto mere konservativ ville jeg være, og omvendt. Ryttere som fx italienerne Jakub Marezcko (7.000.000) og Andrea Guardini (5.000.000) er begge rigtige gode bud på en top 3 placering. Måske endda en sejr, hvis de får fri bane på opløbsstrækningen, da de besidder nogle af løbets højeste tophastigheder.

Desværre har de samtidigt en tendens til at sidde for langt tilbage eller være fraværende, når spurten starter. Sådan en svipser betyder knap så meget, hvis det blot er forskellen mellem 5 og 6 mand i top 15, men er en mindre katastrofe, hvis det betyder forskellen mellem 8 og 9 ryttere i top 15.

Girospillet 2018 - managerspil til Giro d' ItaliaTre rytter tips til Giro’en

Som i forrige blog, vil jeg slutte af med et par tips til dit managerhold.

Den uundværlige: Elia Viviani (10.000.000)

Løbets dyreste og bedste sprinter er det oplagte kaptajn valg. Efter skiftet til Quick Step har italieneren taget yderligere et skridt op i sprinterhierarkiet og tidligere i år slået de helt store stjerner, som Mark Cavendish, Marcel Kittel og Andre Greipel. Quick Step kommer stadig med det bedste hold til spurterne og vil forvente at vinde op til flere sejre. Viviani kan passende begynde med det allerede i weekenden.  

Value for money. Danny van Poppel (4.000.000)

Danny van Poppel har tidligere vundet en sprinteretape i Vuelta’en og har samtidigt haft en god start på sæsonen. Han vil med opbakning fra et dedikeret og stærkt LottoNL-mandskab håbe på at kunne spurte med om sejren på løbets sprinteretaper. Spørger du mig, kommer han da også til at vinde en etape i Giro d’ Italia 2018. Måske sker det allerede på 2. eller 3. etape.

Jokeren: Boy van Poppel (3.000.000)

Nej, jeg kom ikke til at skrive det samme rytter to gange. Boy er nemlig Dannys storebror, som får chancen for at spurte efter hans kaptajn, Nizzolo, måtte melde fra til Giroen pga en sen skade. Boy van Poppel vinder med garanti ikke, da han mangler sin brors topfart. Han er dog eminent til at placere sig i spurterne og kan derfor med lidt held snige sig i top 15.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *