Baskiske forløser, uundværlig Valverde
27. september 2022 La Liga ManagerLyden af La Liga er tilbage med tre tips til 7 runde, og de har sporet sig ind på en kreativ forløser fra Bilbao.
Landskamp-pausen er forbi og managerspillene starter op igen. La Liga åbner ballet fredag aften kl. 21.00, hvor Athletic Bilbao tager imod Almeira.
Oddset har netop A. Bilbao som tredje største favorit (Barca og Real Madrid er største favoritter) i runde 7 af La Liga Manager – Efterår 2022, så mon ikke der er god værdi i de baskiske spillere.
Lyden af La Liga har dog også sat luppen på en af de rød-hvide Baskere. Se hvilke tre spillere de peger på her – og hør hele det seneste afsnit af podcasten nedenunder.
Tre spiller anbefalinger
Athletic spil er blevet mere løssluppent under Ernesto Valverde. En af forklaringerne er Oihán Sancet. Sancet brød igennem som hængende angriber, men nu gør han sig længere tilbage på banen, dog uden at have mistet sin målfarlighed. To mål har han scoret indtil nu, og fredagskampen hjemme mod Almería er en oplagt chance for at gøre det til tre.
Man skal have Benzema eller Lewandowski. Måske også Vinicius eller Dembele. De uundværlige brikker, hvis man ikke vil sakke agterud. Måske kan vi snart tilføje Valverde til den liste. Uruguayaneren bliver bedre og bedre og er mere og mere involveret i Real Madrids afgørende aktioner. Til 4,8 millioner er han en no-brainer til den kommende periode.
Rayo Vallecano har trods nederlag mod Athletic senest vist sig rigtig godt frem i de fleste kampe. De har masser af kvalitet, blandt andet i form af den bevægelige kantspiller Isi, som er involveret i stort set alle Madrid-klubbens gennembrud. Rayo har et særdeles overkommeligt program den kommende tid, så ind med den lille, skaldede magiker.
Hør seneste episode af Lyden af La Liga
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *