
Bulibold: Disse 11 bør du overveje til dit managerhold
15. januar 2020 Bundes ManagerSnart ruller bolden igen i det tyske, og dermed indfinder managerkvalerne sig hos de fleste managers. For hvem skal du starte med? Hvem er et must-have, og hvor kan du spare lidt penge? Bulibold.dk giver dig guldkornene her.
Vi har allieret os med Bulibold.dk som er Danmarks førende side om tysk fodbold og den tyske Bundesliga.
Nedenfor giver de deres bud på, hvordan dit Bundes Manager – Forår 2020 hold kunne se ud, når bolden igen ruller på fredag den 17. januar.
Bulibold stiller op i en 3-4-3-formation og kommer ikke udenom Bayern-stjernen Robert Lewandowski, selvom han koster hele 11 millioner.
I podcasten Klubhuset ser de bort fra polakken i deres start 11’er. Du kan høre deres optakt til Bundes Manager – Forår 2020 nederst på siden.
Bulibold’s hold

Timo Horn er en billig herre, og Köln er et mandskab, der er i gang med at vise, at de hører til i Bundesligaen. Tre sejre i de sidste tre kampe inden juleferien sendte dem over nedrykningsstregen, og vi tror på, at de kan fortsætte tendensen. Til 3,5 mio. er der god værdi for pengene.

Sad ude med skade de første fire kampe i efteråret, men har så været fast mand lige siden. Scorer ikke rigtig nogen mål, men han spiller på et hold, der som regel har styr på defensiven. Han får sjældent dumme kort, og så koster han kun 4 millioner her i spillet.

Vi skal investere lidt længere fremme på banen, så derfor forsøger vi os med nordmanden her. Sad på bænken eller var skadet i størstedelen af efteråret, men kom stærkt igen og fik fuld tid i årets sidste kamp mod Dortmund. Hoffenheim kommer til at lukke masser af mål ind, så har du lidt flere penge at gøre med, så bør du søge en anden spiller.

Han er billig og spiller på et hold, der sluttede af med seks sejre i otte kampe, og som godt kan overraske i foråret. Augsburgs defensiv er stabil, og selvom hurtigheden ikke er, hvad den har været hos Lichtsteiner, så kan man håbe på, at der falder en assist eller to af til den rutinerede back.

Den tyske landholdsspiller har været ude i kulden på klubholdet, hvor skader har sat en stopper for en ellers stigende formkurve. Han kom tilbage i efteråret og nåede at score tre mål, to i Europa League og et enkelt i Bundesligaen. Stindl er en målfarlig herre. Han kommer ikke til at få fuldtid i mange kampe, men han skal nok få chancerne.

Et flot efterår kastede 17 mål af sig for den unge komet, og det er værd at kigge efter, når placeringen er midtbane i spillet. Sammen med Coutinho, Müller og Lewandowski, er han den spiller, der skal bidrage med mål og assist, hvis Bayern skal kunne hjemtage mesterskabet igen, og så er han halvanden million billigere end Jadon Sancho.

En holdet.dk klassiker. Har skiftet Augsburg ud med Schalke efter et kaotisk efterår. I dette spil er han listet som midtbane, men han kan sagtens spille helt fremme, og Schalke mangler i den grad en angriber, der kan lave mål. Det kan godt blive til en del spilletid helt fremme for Gregoritsch, der dog ikke laver et tocifret antal mål.

Har endnu ikke gjort det store væsen af sig med blot to oplæg i sit første halve år, men vi så hvordan han brillerede sidste forår, og vi tror på, at han måske kan gentage den bedrift. Fik spilletid i 16 ud af 17 kampe og spiller på et hold, der laver mange mål.

Det ligner lidt forårets røverkøb. Scorede et par flotte mål og slog også Yussuf Poulsen af, da han først kom sig over sin skade. Udfordringen er, at han stadig kommer til at deles med Yussuf Poulsen om spilletid. 4 millioner for en mand, der sagtens kan score lige i underkanten af ti mål i foråret er stadig en god investering.

Polakken er Bundesligaens farligste angriber, spiller hver gang og brager mål ind. Han er blevet opereret i vinterpausen og har ikke kunnet træne fuldt med holdet, så hvis du tvivler på polakken, kan du alternativt vælge Timo Werner, der koster en million mindre.

Vi overvejede Selke, men det er som om, at det aldrig bliver helt godt med ham, så derfor satser vi lidt og forsøger med Diaby. Bed sig fast i startopstillingen med fem starter i de sidste syv kampe i efteråret, hvor han også kom på tavlen en enkelt gang. Pengene er brugt, så til 3,5 millioner er det vores bedste bud på en billig overraskelse.
Abonner på podcasten
Vil du være opdateret om de mange kommende udsendelser på Klubhuset, så husk at abonnere på podcasten i din foretrukne podcast-app.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *