Bulibold: Sådan stiller Tyskland op i EM 2024

Tyskland er på hjemmebane og regnes som en af favoritterne til at vinde EM 2024. Men hvem starter inde – og hvem har værdi i managerspillet? Læs her hvem Bundesliga-sitet bulibold anbefaler til EM Manager 2024.

Selv om sporene fra de to seneste slutrunder skræmmer, så er vi på Bulibold ikke blege for at pege på ”Die Mannschaft” som et af de hold, hvorfra du bør overveje at smide en lille håndfuld spillere på dit hold.

De spiller hjemme, er i fremdrift og kan sagtens ende med endnu engang at stå med pokalen.

Hvor står tyskerne nu?

Efter 15 succesfulde år under ”Joggi” Löw, der som bekendt kulminerede med VM-triumfen i Brasilien i 2014, overtog Hansi Flick holdet i 2021. Han holdt dog kun to år på posten, hvorefter tøjlerne blev givet videre til den blot 33-årige Julian Nagelsmann.

Efter en noget hakkende start, hvor Tyskland bl.a. tabte til Tyrkiet og Østrig, men samtidig havde rigtig mange afbud pga. skader, ser det ud til, at Nagelsmann har fundet det rigtige mix mellem unge talenter og erfarne landsholdskæmper.

Selv om Tyskland ikke har spillet rigtig godt i mange kampe siden 2014, så virker holdet solidt. De vandt de seneste to kampe mod så stærke nationer som Frankrig og Holland, og så kan der bare opstå en vild synergieffekt mellem hold og fans, når de nu spiller en slutrunde på hjemmebane. Læg dertil, at tyskerne historisk er et godt turneringshold og at de er kommet i en blød pulje med Skotland, Ungarn og Schweiz.

Hvordan stiller tyskerne op?

Der er for alvor kun kamp om pladserne på to positioner hos tyskerne. David Raum bliver presset af Maximillian Mittelstädt på pladsen som venstre back, og helt fremme ligner det en kamp mellem Kai Havertz og Nicklas Füllkrug om pladsen som forreste angriber. Vi forventer, at Tyskland stiller således op i en 4-2-3-1 til første kamp mod Skotland.

Tysklands forventede start 11'er

Tysklands forventede start 11’er

Her er de fire spillere, som du ifl. bulibold skal købe, hvis du satser på Tyskland i EM Manager 2024.

Fem tips fra Bulibold

Forsvar
David Raum
Germany
3.500.000
vs. Scotland

Leipzigs offensive venstre back har leveret tre mål og hele 12 oplæg i denne sæson. Dertil kan du lægge, at mulighederne for at spille til nul i den grad er til stede i alle tyskernes gruppekampe. Der kan være kæmpe værdi i at købe den 26-årige tysker til sølle 3,5 millioner. Stuttgarts Mittelstädt puster ham dog i nakken, så tjek line-up inden.

Midtbane
Ilkay Gündogan
Germany
5.000.000
vs. Scotland

Tyskeren med de tyrkiske aner er en notorisk målscorer for ”Die Mannschaft.” I sine foreløbige 75 landskampe er det blevet til et mål i hver fjerde kamp. I den netop overståede sæson i La Liga leverede Gündogan seks mål og otte oplæg. Med sine fine indløb samt straffespark tjansen skal han dog nok samle points til dit hold.

Midtbane
Toni Kroos
Germany
4.000.000
vs. Scotland

Kroos, der var med til at vinde VM 2014, har netop bekendtgjort, at han stopper karrieren efter EM. Han gjorde comeback i år og straks begyndte Tyskland at spille bedre. Til 4 mio. får du en af moderne fodbolds bedste assist spillere, og dertil kan du lægge Kroos`evner på langskud. Hidtil er det blevet til syv mål 51 landskampe.

Angreb
Kai Havertz
Germany
7.000.000
vs. Scotland

Den langlemmede offensivspiller har til tider været meget omdiskuteret. Han var et kæmpe talent i Leverkusen, men slog aldrig til i Chelsea. Lidt overraskende skiftede han til Arsenal inden denne sæson, og her steg formkurven betragteligt, og han leverede 13 mål og syv assist. Havertz slås med Dortmunds Füllkrug om pladsen som 9’er hos tyskerne.

Jokeren
Leroy Sane
Germany
6.500.000
vs. Scotland

Efter en sæson præget af skader og formdyk har Sane tabt pladsen som højre kant til Florian Wirtz, der omvendt har været forrygende spillende for Leverkusen. Spørgsmålet er, om Wirtz kan holde niveauet efter en meget lang sæson, og så står Sane, der senest har vist stigende formkurve, klar i kulissen.

Top 3: total vækst
Spillet er slut
831.000
1. Dani Olmo
Spain
5.831.000
778.000
2. Fabian Ruiz
Spain
4.778.000
768.000
3. Lamine Yamal
Spain
4.768.000
Holdet.dk
Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *