Klubhuset spår: Vi får en ny topscorer i Bundesligaen
14. august 2023 Bundes ManagerDer var mangel på målfarlige angribere i sidste sæson og topscorerprisen gik til Nkunku og Füllkrug med kun 16 sæsonmål. Men nye angribere er kommet til Bundesligaen og de kan meget vel ende med at toppe listen.
Første runde af Bundes Manager går igang fredag aften kl. 20.30, når mestrene fra Bayern München tager til Bremen for at rette op på deres ydmygende 3-0 nederlag i DFL Supercupen til RB Leipzig.
I denne uges podcast består Klubhuset af vært Andreas Vidførle samt fodboldeksperthos TV2 Sport Mads Junker, som tidligere har vunder Bundes Manager, og dataekspert Nicolai Bisgaard.
Ny topscorer i Bundesligaen
Der var mangel på målfarlige angribere i Bundesligaen i sidste sæson. Topscorerprisen i Bundesligaen gik til Nkunku og Füllkrug med kun 16 sæsonmål. I de to foregående sæsoner havde 16 mål alene været nok til en 6. plads på topscorerlisten. Men nye gode kræfter er kommet til Bundesligaer, og dermed også nye mulige topscorere.
Den største af dem alle er naturligvis Tottenhams Harry Kane (12.000.000), der i de seneste ni Premier League sæsoner har scoret mellem 17 og 30 mål. Kane er kommet til for at vinde titler og sætte nye rekorder, og en rekord der meget vel kunne blive sat i løbet af sæsonen er at nå Lewandowskis scoringsrekord på 41 Bundesligasæsonmål.
RB Leipzig har i franske Lens hentet den enormt spændende 23-årige belgier Lois Openda (7.500.000), der med 21 mål i Ligue 1 og en xG90 på 0,67 ser enormt spændende ud. Også for Belgien har Openda opnået succes med 2 mål i sine første 9 landskampe. Openda er hentet for ca. 43 mio EURO og han skal være manden, der udfylder de store målstøvler efter Nkunku. I pre-season har det set lovende ud, da Openda har scoret 3 mål i 3 kampe.
I Leverkusen har man også været på jagt efter en ny nr. 9 til at lede tyskernes angreb. Valget er faldet på 22-årige Victor Boniface (5.500.000) som Xabi Alonso har hentet i Union SG i Belgien, hvor han scorede beskedne 9 mål i 37 kampe. Den fysiske stærke angriber har også en fortid i Bodø, hvor det i 66 kampe blev til 23 mål. Boniface scorede i DFB Pokalen og også i Leverkusens sidste testkamp mod West Ham.
Ny Gladbach offensiv
I Borussia MönchenGladbach har man mistet hele sin offensiv. Væk er Jonas Hofmann, Bensebaini, Lars Stindl og Thuram. Ind har man i stedet hentet tjekkiske Tomas Cvancara (5.000.000) i Sparta Prag. I sidste sæson scorede han 15 mål i 30 kampe for tjekkerne og fik også debut for landsholdet, for hvem han har spillet to kampe og scoret en enkelt gang. I pre-season har han set varm ud med 4 mål i 3 kampe – blandt andet et hattrick i en af de sidste testkampe mod Stuttgart. I DFB pokalen blev det også til 2 mål i Gladbachs 7-0 sejr.
Union Berlin skal for første gang spille Champions League, og det har også betydet, at de har udvidet deres spillertrup. En af de nye spillere er Chelseas David Datro Fofana (4.500.000), der er blevet lejet for sæsonen. Han har tidligere optrådte for Molde, hvor han i 2022 scorede 15 mål i 22 kampe. Hans pre-season i Union har været rigtig fornuftig med to mål i den sidste testkamp, som berlinerne vandt 4-1 over Atalanta. Fofana er en spændende tilføjelse, men han vil være i hård kamp om spilletiden med Sheraldo Becker og Behrens.
Hos oprykkerne fra Heidenheim har man ikke hentet nyt, men ny mand i Bundesligaen denne sæson bliver klubbens 9’er og topscorer 27-årige Tim Kleindienst (4.000.000), der scorede 25 mål i 32 2. Bundesligakampe i sidste sæson. Spændende bliver det at se, hvor mange mål det kan blive til i den bedste tyske række.
Podcasten til Bundes Manager
For flere anbefalinger til Bundes Manager, så tag og lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset sætter på deres fælleshold til runde 1. Du kan høre podcasten her:
Klubhusets hold til runde 1
Klubhusets anbefalinger
Tjekkiske Vaclav Cerny med en fortid i Ajax er blevet hentet i Twente, hvor han i sidste sæson var on fire med 15 mål og 13 assists. I Wolfsburg forventes han at spille højre wing modsat Wimmer og lige bag Jonas Wind.
Sand x-faktor finder man i oprykkernes Jan-Niklas Beste. 12 scoringer og hele 14 assists blev det til i sidste sæson for Heidenheims venstre kant. Beste har også ansvaret for 11-meter pletten for Heidenheim.
Som i de gamle Lewandowski dage bør Harry Kane bære anførerbindet runde efter runde. Han er hentet til for at score mål, og er der noget Hary Kane formår, så er det at finde netmaskerne. Det må også forventes, at han overtager straffesparkstjansen fra Kimmich.
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *