
Campo’s tre tips til runde 6: Kig efter lav popularitet
31. marts 2022 Super ManagerDet er blevet tid til mesterskabs -og nedrykningspillet i Superligaen, og fra nu af bliver kampene meget mere jævnbyrdige. Få Campo’s ekspert-tips til 6. runde.
Hvis man går efter at nå til tops i Super Manager, så er det nu, at det gælder om at finde spillere, som ikke er populære blandt andre managers. Rundens spillertips har derfor en popularitet på maksimalt 5,0%.
Af samme årsag er der heller ikke blevet plads til en eneste FCK’er på denne rundes hold, da både popularitetsprocenterne og priserne hos løverne er for høje. Men hvem skal man så gå med?
Læs alle tipsene og se Per V. Hansens hold til runden hos Campo.dk.
Tre tips fra Per V.
FCM’s normale førstekeeper Olafsson er skadet resten af foråret. Derfor er David Ousted førstevalg i buret hos midtjyderne, og med en popularitetsprocent på 0,4% er han klart det foretrukne målmandsvalg til runden. Vejles Alexander Brunst-Zöllner er spillets billigste førstekeeper og er et fint alternativ.
Henrik Heggheim er ude med karantæne og derfor er Rosted førstevalg på BIF’s standardsituationer. Brøndby-defensiven har været solid med tre clean sheets og med en lav popularitetsprocent er Rosted et must-have til runden og resten af mesterskabspillet.
Den nytilkomne midtbanemand imponerede for ulvene inden skiftet til russisk fodbold, hvor det blev til hele tre mål og fem oplæg i seks kampe. Og så er han ikke særligt populær – i hvert fald ikke endnu…
Last minute tips
Hvis du har en tendens til at glemme deadline på en runde, så kan det varmt anbefales at du downloader Campo’s app via App Store eller Google Play.
Her kan du tilmelde dig Holdet.dk-notifikationen. Så vil du få en notifikation omkring 45 min. inden rundestart, hvor Per V. Hansen kommer med de seneste anbefalinger til Super Manager – Forår 2022.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *