
Bergamo-drengene og Stuttgart: Her finder du værdien i 7. runde
18. januar 2025 Champions ManagerHar du brug for en billig målmand, forsvarsspiller, midtbanespiller eller angriber. Både Stuttgart og Atalanta har det hele til billige penge og med masser af x-faktor. Og så er de to klubber endda blandt rundens største favoritter.
Tirsdag aften starter 7. runde af Champions Manager med to tidlige kampe. Særligt Atalantas kamp mod Sturm Graz er væsentlig at holde øje med, da vi får startopstillingen, og der er masser af værdi i Bergamo-drengene.
Stuttgarts mange x-faktorspillere
Der er masser af værdi at finde i Stuttgart, der kæmper for at komme videre i turneringen. Stuttgart møder i denne runde Slovan Bratislava, der sammen med Young Boys har været turneringens dårligste hold og også har tabt alle deres kampe.
Hos Stuttgart er det særligt de offensive spillere, der indeholder et stort potentiale. Angriberne Deniz Undav og Demirović kommer begge med scoringer i weekendens Bundesliga-opgør mod Freiburg, men også på midtbanen kan Enzo Millot få en stor aften i Bratislava. Hvem Klubhuset ellers har fidus til i 7. runde, kan du høre i denne uges podcast her:
Klubhusets foretrukne
Klubhuset anbefaler følgende spillere til runden.
Skal man bruge billig x-faktor på midten så er Celtics Arne Engels en glimrende investering. Han sparker holdets straffespark og har lavet 6 sæsonmål – senest med scoringer i de seneste to kampe. Celtic møder hjemme Champions Leagues dårligste hold og er store favoritter hos bookmakerne.
Charles De Ketelaere blev sparet (eller vraget) i weekendens serie A kamp mod Napoli, men han starter meget vel inde i hjemmekampen mod Sturm Graz, og Charles De Ketelaere er ikke blot målfarlig, men også godt til at sætte medspillerne op. Han står som midtbane, men spiller angriber for Bergamo-klubben.
Det er blevet til 8 La Liga mål og 5 mål i Champions League af Vinicius Junior. Vinicius Junior kommer frisk ind til kampen efter en karantæne har gjort, at han ikke har spillet for Real Madrid i weekenden. Real er rundens største favorit, og den ligger lige til højrebenet at Vinicius Junior viser vejen; evt. med et hattrick.
Klubhusets start 11’er
Hvis du vil høre flere manager optakter fra Klubhuset, så husk at abonner på podcasten:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *