Corona og managerspil
28. april 2020 HoldetSportens verden er stadig påvirkert af den globale Corona epidemi. Du kan stadigvæk godt give dine managervenner tæsk i Holdets mange managerspil. Der er dog vise ting, som du skal være opmærksom på ift. afvikling og eventuel annulering af managerspil. Læs mere om Corona og managerspil her.
Sportsverdenen er desværre stadigvæk påvirket af Corona, og det samme gælder en række af managerspillene på Holdet.dk.
Aflysning af managerspil
Skulle det ske at et managerspil er online, men sportsbegivenheden (eks. Formula 1 sæsonen eller en fodboldliga) bliver aflyst så sker følgende:
I tilfælde af at hele sportsbegivenheden som et managerspil er baseret på aflyses inden spilstart (annonceret tidspunkt for første kamp, etape, løb, sæson etc.), så refunderes betalinger foretaget i forbindelse med spillet.
Med sportsbegivenhed menes hele sporten eller ligaen (eks. Giro d’ Italia, Håndbold VM, Formula 1 eller en fodboldsæson) – og ikke enkelte begivenheder som eksempelvis en etape, et løb eller en kamp.
I tilfælde af ændring eller udskydelse af sportsbegivenheden, så afgøres det af Swush.com om managerspillet fortsat afvikles.
Hvis første runde af managerspillet er startet, så er spillet i gang, og indskud refunderes derfor ikke, selv om resten af sportsbegivenheden skulle blive annulleret eller suspenderet.
Skulle den sportsbegivenhed, som et igangværende managerspil baserer sig på blive annulleret eller suspenderet, så er det alene Swush.com som afgør, hvordan managerspillet afvikles.
Corona i fodbold
Corona og fodbold er normalt to ting, som går godt sammen.
I tilfælde af at en fodboldkamp aflyses, så gælder der de sædvanlige regler.
En spiller som ikke har mulighed for at komme i aktion i en runde får 0 point.
Hvis en kamp aflyses så afventer vi officielle udmeldinger og retter kamp- og runde inddelingen derefter.
Corona i andre sport
Som hovedregel så afvikler vi managerspil, hvis sporten afvikles.
Vi overvåger sporten tæt og skulle der komme aflysninger eller ændringer, så handler vi derefter.
Vi planlægger, at afvikle de sædvanlige managerspil, som hidtil, men det er op til hver enkelt manager at følge med og skifte ud i forhold til eventuelle annuleringer eller udskydelser af sportsbegivenheder.
Se uddrag fra pnkt. 10 i vilkår og betingelser
“Eventuelle ændringer, udelukkelser, aflysninger, udgåede spillere/ryttere/hold/kampe/runder/etaper mv. giver ikke anledning til kompensation, ekstraordinær mulighed for frie udskiftninger, refundering eller lignende. I tilfælde af uforudsete forhold eller forstyrrelser (som f.eks. skyldes coronavirus/COVID-19) ifm. afvikling af sportsbegivenheden, vil Swush.com i hvert enkelt tilfælde vurdere, hvorledes det bedst kan håndteres med henblik på at afvikle/færdiggøre konkurrencen.”
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *