
Dembele er i sit livs form
7. februar 2025 Champions ManagerPSGs Ousmane Dembele har scoret lige så mange mål i denne sæsons første halvdel som hans foregående 4 fulde sæsoner lagt sammen. Dembele er således et særdeles attraktivt køb til de kommende runder af Champions Manager.
Tirsdag den 11. februar kl. 18.45 starter 9. runde af Champions Manager 2024-2025. Det er blevet tid til Champions League Knockout Playoff – eller en form for 1/16-finale. Klubhuset med Linares og Vidførle har rettet Fællesholdet til til runden, og set nærmere på, hvem der er de bedste køb til de kommende to runder, hvor de 8 bedste mandskaber i årets Champions League sidder over.
To store favoritter i Knockout Playoff
Bayern var heldige og undgik Manchester City og de skal nu i stedet møde Celtic. De starter på udebane og er Knockout Playoff-rundernes største favorit med en odds på omkring 1,35 hos bookmakerne. Den anden store favorit i runden er PSG, der trak landsfællerne fra Brest – et opgør hvor PSG til 9. runde kun giver odds 1,40 til at vinde på udebane.
Mens kendskabet til Bayern og de formstærke spillere generelt er højt hos managerspillerne, er det ikke meget som PSG har fyldt på diverse managerhold her i efteråret. Men særligt en spiller er i hopla i øjeblikket; Ousmane Dembele (5.411.000) er i øjeblikket i sit livs form. Efter et par kampe i december måned som udskifter startede Ousmane Dembele inde i kampen i Ligue 1 den 15. december, og her fra gik det stærkt. Det blev til en enkelt scoring i kampen den 15. december og efterfølgende scorede Dembele 8 mål i 4 kampe. I den sidste kamp scorede Dembele således et hattrick på udebane mod netop Brest!
Indimellem de 4 kampe i Ligue 1 scorede Dembele også mod Manchester City i Champions League og et hattrick i Champions League mod Stuttgart i sidste runde af Champions League.
Hvem man bør vælge kommer Klubhuset med deres anbefaling til her:
Tidskoder
01 · Målmand (14m 44s)
02 · Forsvaret (23m 57s)
03 · Midtbanen (37m 22s)
04 · Angreb (48m 41s)
05 · Fællesholdet (1h 6m 12s)
Turneringstræ
Vi ved allerede nu, hvilke hold der kan komme til at møde hinanden i 1/8-finalerne i Champions League, og således også, hvordan den videre færd i turneringen ser ud.
Klubhusets foretrukne
Klubhuset anbefaler følgende spillere til runden.
Midtbanemanden Desire Doue kom til PSG fra Rennes i denne sæson. Han spiller typisk på den venstre kant og har scoret et enkelt mål i ligue 1 og lavet 3 assists i sæsonen. Men det skulle være blevet til mere. Han har registreret xG 3,12 svarende til en xG90 på 0,35. Hans xA ligger også højt på xA 4,55 svarende til xA90 på 0,51.
2 mål og 5 assists har Achraf Hakimi lavet i Ligue 1 i sæsonen. Han ligger på flotte xG90 0,17 og en endnu mere imponerende xA90 på hele 0,41. Det er meget at lægge for en forsvarsspiller, men man får tilpas meget x-faktor for sin investering.
Skønt Ousmane Dembele er i forrygende form – og langt bedre end Harry Kanes målform, så er Harry Kane en af europas største målkonger. Der kan komme et hattrick, når modstanden bliver britisk, skønt det nok er bedst at have moderate forventninger til pointhøsten – når der nu er tale om en udekamp mod hjemmestærke Celtic.
Klubhusets start 11’er
Hvis du vil høre flere manager optakter fra Klubhuset, så husk at abonner på podcasten:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *