Opsamling på gruppespillet og gode råd til knockout strategien
28. juni 2024 EM ManagerHvordan har værterne oplevet EMs gruppespil med managerbrillerne på, og hvordan har Klubhusets gæster klaret sig igennem de første runder, og hvem af dem ligger egentlig nr. 9 i Præmiepuljen?
Den 4. runde af EM Manager starter lørdag den 29. juni kl. 18.00 med Italiens kamp mod Schweiz. Der resterer nu 15 kampe af EM Manager og fire transfervinduer. Men hvordan skal EM Manager gribes an, og hvilket EM Manager har vi haft nu hvor næsten halvdelen af runderne er gået og 70% af kampene allerede er afviklet.
Klubhuset består i denne uge af Andreas Vidførle samt Nikolai Linares.
Tilbageblik på gruppespillet
Hvilket EM Managerspil har de første 3 runder af spillet budt os, og hvordan har Fællesholdet, værternes hold og gæsternes hold klaret sig igennem de første runder af EM Manager. Hørt det i podcastens del 1 neden for.
Fællesholdet gøres klar til knockoutfasen
Fællesholdet ligger i fornuftige top 13%, og det får en makeover til runde 4. Værterne Andreas og Nikolai diskuterer også knockout-strategien og ser på, hvilke hold der sandsynligvis kommer til at mødes i kvartfinalerne.
Klubhusets anbefalinger
Venstre backen fra Spanien; Marc Cucurella er ikke til at komme uden om. Han er billig og bør igen være sikret en startplads. Grimaldo vil formentlig blive skiftet ind – især hvis der bliver brug for mere offensiv power.
Gakpo er et mere populært valg i EM Manager end Depay og en del af forklaringen er helt sikkert prisen. Men Depays rolle på Hollands landshold gør ham til et bedre køb. Depay har altid haft strafesparkene, men der er en lille risiko for, at van Dijk tager det, hvis det kommer.
Spaniens 9’er er svær at komme uden om, når modstanderen er lilleputterne fra Georgien. Spanien er klart største favorit i runden, og Morata har store chancer for ikke blot at komme på tavlen, men også for at blive dobbelt målscorer.
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Fællesholdet
Fællesholdet er sat af Vidførle og Nikolai Linares. Som hjælp til startopstillinger og dødbolde er der brugt EB+/Bold+ “Forventede startopstillinger” og dødboldsskytter er hentet fra Frederik Ingemanns artikel: EM Manager: Her er slutrundens dødboldsskytter (kræver Bold+ abonnement).
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
Hvor meget har i brugt på transfer udgifter ?