
Bedste spillere under 4 mio.
4. september 2018 Football FantasyNFL eksperterne fra Huddle Up kommer med seks budget anbefalinger til din RB, WR og QB position. Se hvem du skal købe for at få råd til stjernerne.
NFL podcasten Huddle Up har kastet sit boldøje på spillerlisten i Football Fantasy og fundet frem til to QB’s, to RB’s og to WR’s, som du bør overveje til de billige pladser på dit managerhold.
I managerspillet til NFL skal du vælge 11 spillere ud fra et budget på 50 mio. Top spillerne (og de dyreste) i de tre ovenstående kategorier hedder Aaron Rodgers (9 mio.), Todd Gurley (8.5 mio.) og Antonio Brown (7.5 mio.). Hvis du vil have tre fra øverste hylde på dit hold, så skal du altså punge ud med noget der minder om 25 mio. – altså halvdelen af dit budget. Du får altså brug for at supplere dit hold med en række budget spillere.
Til den opgave har Huddle Up fundet frem til en række billige spillere, der kan frigøre budgettet til de helt store kanoner.
To billige Wide receivers

Kenny Stills (WR) – Dolphins
Første WR-anbefaling fra Huddle Up går til Kenny Stills (4 mio.) fra Miami Dolphins. Han var sidste år WR 2 bag Jarvis Landry (som nu spiller i Cleveland), og i den position greb han for 874 yards og seks touchdowns. Han må nu formodes at være WR1 og så kommer Dolphins QB Ryan Tannehill tilbage fra en skade, hvilket er en opgradering fra Jay Cutler.
Den anden budget-anbefaling på Wide Reciever posten er Chris Hogan (3.5 mio.) fra New England Patriots. Deres førstereciever Julian Edelman er ude med karantæne i de første fire uger. Så start med Hogan, som du senere kan skifte ud, hvis du køber Guld+ Hold med de maksimale antal på 35 kontrakter til spillet.
To billige Running backs

Matt Breida (RB) – 49’ers
Til running backs positionen anbefaler Huddle Up endnu engang at kigge imod Miami Dolphins roster. Det er ikke det bedste mandskab, men der er potentielt gode Fantasy-startere til billige penge. I løbespillet fremhæves Kenyan Drake, som er den bedste running back på depth charten. Hans nærmeste udfordrer er den aldrende Frank Gore (35 år). Med en pris på 4 mio. og bedre muligheder i kastespillet, så falder anbefalingen på Drake.
I San Fransisco var løbespillet lagt an til Jerick McKinnon, men en korsbåndskade har ødelagt sæsonen allerede inden første fløjt. Det betyder en mulighed for Matt Breida (3 mio.), som både løber og griber bolden. 49’ers har også Alfred Morris som RB, men han løber kun – og deltager ikke i kastespillet – så bundniveauet for Breida er mere tiltagende – og det er prisen også.
To billige Quarterbacks

Andy Dalton (QB) – Bengals
Hvis det er på QB-pladsen du vil spare penge i managerspillet til NFL, så er første anbefaling at vælge Andy “The Red Riffle” Dalton fra Cincinatti Bengals. Han var ikke meget værd i sidste sæson, men en opgradering af den offensive linje samt hans fortrukne Red Zone target T. Eifert tilbage gør, at der er værdi i at hente Andy Dalton til kun fire mio.
Det sidste budget-bud kommer denne gang på baggrund af et afbud. I Tampa Bay må de undvære Jameis Winston i de første fire uger pga. karantæne, og derfor træder den stabile veteran Ryan Fitzpatrick til. Sidste år viste han gode tal, da han erstattede Winston, og til kun 3.5 mio. er han et billigt alternativ til din QB2 position.
Du kan læse flere billige anbefaling – og se hvem du skal holde nallerne fra – i den fulde optakts artikel hos Huddle Up.
Til sidst løfter vi også sløret for, hvordan NFL-eksperten Toke Gerding Jensen fra Huddle Up stiller op i Football Fantasy 2018. I løbet af sæsonen vil Toke komme med optakter til daglige managerspil på Lynholdet, hvor man kan stille et nyt hold til hver søndag i NFL sæsonen.

Startformationen fra Huddle Up’s Toke Gerding Jensen
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *