Fyld op med formsvage FCK
17. september 2024 Super ManagerFCK er i krise, men i Super Manager er der ingen vej uden om – fire FCK’ere bør prioriteres og i Klubhuset ser Frederik Ingemann og Vidførle nærmere på, hvilke fire spillere man skal prioritere.
I manager-podcasten ser de også nærmere på om man igen bør købe FCK på trods af deres resultat og spillemæssige dyk.
Klubhuset og Ekstra Bladets manager-ekspert Frederik Ingemann ser tilbage på 8. runde af Super Manager, hvor FCK led nederlag på Heden og AGF for en gang skyld ikke vandt hjemme i Århus.
Er du ikke helt opdateret på, hvad der skete i 8. runde, eller vil du gerne høre, om du med rette kan føle dig uheldig efter runden, så lyt til Klubhusets Super Manager podcastoptakt til runde 9.
Rundeanbefalingerne
Der bliver også kigget fremad mod den forestående runde i Super Manager, hvor Klubhuset kommer med forslag til det bedste budgetkøb, valuekøb og luksuskøb til runden.
Budgetkøbet: spilleren der maksimalt koster 3,5 mio (4,0 for målmænd) og meget gerne lavere, så han kan være med til at frigøre penge til de store profiler i Superligaen.
Valuekøbet: spilleren der til prisen er et rigtig godt køb. Med andre ord; “ham her burde nok have kostet noget mere”.
Luksuskøbet: Spilleren som er dyr, men som på trods af det dyre prisskilt kan vise sig at blive en fantastisk investering.
Til 9. runde af Super Manager ser Klubhuset særlig værdi i disse spillere. Lyt med i podcasten for at høre de øvrige anbefalinger i podcasten.
Det er ganske sjældent at man kan få en startende FCK forsvarsspiller til under 3.000.000, så når muligheden byder sig bør man slå til. Den tidligere AZ Alkmar spiller lå i sin tid i Æresdivisionen på xG90 0,07. Der er således tale om en forsvarsspiller der gerne tager del i offensiven.
Gabriel Pereira var hurtig til at få scoret i Superligaen, da han nettede mod Brøndby i Parken. Også i Portugal var han målfarlig og scorede i sidste sæson 4 mål i 25 kampe i den bedste portugisiske række.
German Onugkha blev sidste år topscorer i Superligaen – blandt andet fordi han var uhyre flittig til at score i “Taberslutspillet”. I de næste fire runder spiller FCK mod AaB, SIF og to gange mod Vejle, så netop disse kampe bør ligge særlig godt til den stærke russer.
Podcast-emnerne til runde 9
I sidste runde fik de fleste skiftet deres angreb efter Orri og Harders transfers, men hvis der nu opstår et behov for at skifte til runde 9, hvor bør man så kigge hen af?
I Klubhuset vælger man at satse på FCK mens også Sønderjyske har gode muligheder for at lave et par fine resultater i de kommende to runder.
Anbefalingerne til runden starter fra tidskode 25:00.
Manager-klinikken
Klubhuset ser hver runde nærmere på lytternes managerhold i manager-klinikken. I denne uge ser Klubhuset bl.a. nærmere på om BIF skal beholdes, om Vester skal erstattes og om det er på tide igen at se mod FCK.
Podcasten til Super Manager
For flere anbefalinger til Super Manager, så tag og lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset anbefaler. Du kan høre podcasten her:
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *