Giro d’Italia: Det kan slutte når som helst!
16. oktober 2020 GirospilletDet spidser til i Giro d’Italia, og ingen ved for alvor om løbet fortsætter efter weekenden. Læs optakten til 14. og 15. etape.
Warning: number_format() expects parameter 1 to be float, string given in /var/www/blog.holdet.dk/public_html/wp-content/plugins/holdetblog/holdetblog.php on line 471
Coronavirussen raser i det italienske. Michael Matthews, Simon Yates og Steven Kruijswijk er alle faldet i svinget til en positiv coronatest. Læg dertil at Thomas de Gendt i belgiske medier har givet udtryk for, at han ikke føler sig sikker i Giro d’Italia:
This is quite the interview by Thomas De Gendt.
Says he feels unsafe in Giro, never felt unsafe in TDF. Feels like RCS is keeping things silent.
Lots of discussion in team whether they should ride on. He doesn’t feel like racing anymore https://t.co/1zOkPTwfxB
— José Been (@JoseBeenTV) October 15, 2020
I torsdags kom så endnu en mindre bombe, der i al fald antyder at stemningen i feltet er anspændt. EF Pro Cycling havde sendt et forslag afsted mod UCI om at stoppe Giro d’Italia efter søndagens 14. etape. UCI har i første omgang afvist ønsket:
A proposal from @EFprocycling to halt the #Giro d’Italia, because of "a clearly compromised bubble", has been refused by @UCI_cycling.
— Eurosport (@eurosport) October 15, 2020
Begge nyheder vidner om én ting: ingen ved, hvornår Giro d’Italia slutter. Forhåbentligt kommer løbet til Milano, men meget afhænger nok af mandagens hviledag. Kommer der flere positive coronaprøver tilbage der, så er det ikke umuligt at løbet får en anden udgang end planlagt.
Så hvad betyder det for optakten til de kommende to runder i Girospillet? I første omgang er det uden betydning, da 14. etape er en enkeltstart. Men 15. etape kan blive kørt anderledes, hvis rytterne frygter at det bliver løbets sidste etape.
14. etape: Typisk italienske enkeltstart
Giro d’Italia har altid de fedeste enkeltstarter, og 14. etape er bestemt ingen undtagelse. Den strækker sig over 34,1 kilometer og undervejs er der to stigninger, hvoraf den ene er en mur. Muro di Cà del Poggio stiger med 12,1 % over 1,1 kilometer. Den sidste stigning falder senere og stiger med 5,4 % over 2,2 kilometer. Og så er der yderligere en stigning, der ikke er opgjort i procenter eller længde.
Det er en hård enkeltstart, hvor især den første mur kan ødelægge rytmen hos nogle af specialisterne. Som altid i Grand Tour-enkeltstarter skal man have et miks af deciderede specialister og klassementsfolk.
Blandt specialisterne er det oplagt at pege på Filippo Ganna, Rohan Dennis, Jonathan Castroviejo, Victor Campenaerts og Chad Haga i den rækkefølge.
Blandt de lidt billigere joker finder man Mikkel Bjerg, der har kørt fænomenalt i årets Giro d’Italia. Han skuffede lidt ved VM, synes jeg, men taget hans form og ben i betragtning, så tænker jeg at han satser mod en top10-placering. Andre jokere er Jan Tratnik og Josef Cerny.
Blandt klassementsfolkene forventer jeg den bedste enkeltstart af Brandon McNulty, der har set flyvende ud. Som U23-rytter var han en enkeltstartsspecialist, og skønt han har satset mere på bjergene som professionel, så må han stadig besidde en god enkeltstart. Efter ham kigger jeg mod Wilco Kelderman, João Almeida, Vincenzo Nibali og Jakob Fuglsang i den rækkefølge.
Hold øje med startlisten og vejrforholdene – vi ved, at det er væsentligt.
15. etape: All-out drama
15. etape kan blive den sidste. Jeg tror det ikke. Løbsdirektør Mauro Vegni er opsat på at køre løbet til ende i Milano, men jævnfør de tidligere artikler i optakten, så er det muligt, at man i al fald overvejer løbets fremtid efter søndagens 15. etape. Og selv hvis løbet fortsætter, hvordan ser det så ud?
Jakob Fuglsang nævner i sin daglige BT-klumme, at han tvivler på at stigninger over 2.000 meters højde køres. Det underbygger i al fald tanken om at løbet kan se helt anderledes ud efter weekenden.
Det kan få betydning på 15. etape. Hvis jeg var en klassementsrytter, der frygtede at løbet ville slutte efter 15. etape – eller at flere nøglestigninger pilles ud – ville jeg så ikke udnytte alle muligheder, der dukkede op på min vej?
Det ville jeg nok. Hvis jeg kunne. Det er selvfølgelig også ret væsentligt. Bare fordi man gerne vil satse og køre offensivt, betyder det ikke at man kan.
Men jeg tror, det kvæler udbruddets chancer. I al fald tvivler jeg på at en håndfuld ryttere kører over stregen før den første favorit kommer.
Nå, 15. etape slutter med Piancavallo-stigningen, der over 14,3 kilometer stiger med 7,8 % i snit. De første ni kilometer er klart stejlest. Der er muligheder for at lave ravage her.
Indtil videre har Wilco Kelderman lignet én af de stærkeste i løbet. Det skyldes blandt andet, at han har stærke folk som Sam Oomen og især Jai Hindley som hjælpere. Men jeg stoler ikke specielt meget på Kelderman i rollen som løbets chef. Og lad os være helt ærlige – de lange, store stigninger kommer først nu. Jakob Fuglsang har også været stærk i løbets første halvdel, men efter hviledagen har han ikke vist helt samme styrke. Vincenzo Nibali har vist lidt svaghedstegn, men det har primært været på stigninger, der ikke har passet ham. Den sidste del af løbet, hvor han plejer at være bedst, passer ham bedre.
I det skjulte sniger Bora-hansgrohe-duoen Rafal Majka og Patrik Konrad sig frem i klassementet. Majka passer bedst til de længere stigninger, men Konrad holder sig helt afgjort til i klassementet. Og så viser Domenico Pozzovivo gode ben. Det samme gør Brandon McNulty, men jeg frygter hele tiden, at han møder sin grænse.
Jeg har ikke nævnt João Almeida endnu. Jeg har været meget imponeret, men han har også vist svaghedstegn, og jeg frygter for ham, at han mister trøjen på de længere stigninger. Ligeledes er jeg også lunken – om end endnu mere end ved Almeida – over for Pello Bilbao, Hermann Pernsteiner og Harm Vanhoucke, der hidtil har kørt stærkt.
Kan man finde jokere i det her felt? Ja, naturligvis. Movistar har Antonio Pedrero, der holder sig til, men som ikke er specielt dyr i spillet. Samme hold råder også over Sergio Samitier, der i det skjulte har gang i et fint løb. Aurelien Paret-Peintre bliver bedre og bedre kørende.
Det er ikke helt uden uro i maven, at jeg vælger Wilco Kelderman. Hollænderen har været rigtig stærk indtil videre, men det er først nu, at de lange stigninger for alvor kommer. Og kan Kelderman, når alle holder øje med ham? Han har et stærkt hold omkring sig og en fin finish. Det kan give etapetriumf. Alternativer: Nibali, Fuglsang, Pozzovivo.
Brandon McNulty har imponeret indtil videre, men jeg frygter, han pludselig møder muren. Han virker dog til at trives i Italien, og han har set godt kørende ud. Og så må man ikke undervurdere at UAE Team Emirates virkelig har tur i den i øjeblikket, og sådan noget momentum smitter af på de øvrige på holdet.
Pedrero har blot én top15-placering indtil videre, men med flere klassementsfolk, der allerede har forladt løbet, kan spanieren snige sig ind i top15. Han er langt fremme i klassementet og klatrer pænt. Man skal dog ikke forvente de helt store armbevægelser fra spanierens side – han er ret anonym.
Bemærk: Anbefalingerne er lavet før 14. etape. Hold dig selv opdateret om rytternes status.
Hvis du har spørgsmål til Girospillet, så fanger du mig på Twitter @JesperCarstens.
Du kan også få flere managertips ved at følge Klubhuset i din favorit podcast app:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *