Giro: Optakt til 1. etape
9. maj 2019 GirospilletCykel podcasten Det 3. Hjul kommer her med et bud på, hvordan du sætter det bedste hold til 1. etape af Giro Spillet 2019.
Første etape er en meget kort enkeltstart på kun 8,2 km. De godt otte kilometer lyder ikke af meget, men når de sidste 2,1 km stiger med ca. 9% i snit, så kommer vi til at se store tidsforskelle på de bedste og de dårligste på denne enkeltstart.
Den midterste 1,75 km af stigningen stiger med over 10% i snit. Stigningen både starter og slutter blødt. Men på disse 1,75 km alene kan de største enkeltstartsspecialister som Jos Van Emden og Tom Bohli m.fl. nå at tabe op over 30 sekunder til de bedste. Enkeltstartens eneste mellemtid tages for bunden af finalestigningen blot 2 km. før mål. Det er bestemt ikke urealistisk, at vi vil se ryttere med top 5-bedste mellemtider, der ikke ender i top 10 – og måske endda ikke engang top 20.
På denne type enkeltstart er disposition af kræfter altafgørende. Hvis rytterne fyrer 6 km. af på maks og rammer den sidste stigning i det røde felt, så taber de 10 gange den vundne tid. Det er derfor meget tænkeligt, at dagens vinder ikke nødvendigvis har en super god mellemtid, men kræfter i banken til at fyre 2 eksplosive km af til sidst!
Læs også Det 3. Hjul’s guide til Giro Spillet 2019.
Favoritter til enkeltstarten
Det helt store spørgsmål er således, hvem man skal satse på i Giro Spillet til sådan en type etape?
Vi laver optakter i forskellige former alt efter, hvornår i løbet, de kommer, og hvilken type etape, det er. Til denne 1. etape har vi forsøgt at lave en prioriteret rækkefølge på 20 ryttere, som vi tror, har god chance for at ramme top 15. Prioriteringen er en samlet vurdering af pris i forhold til potentiel præstation på etapen.
- Primoz Roglic (10,5 mio)
- Valerio Conti (4,0 mio)
- Simon Yates (10,5 mio)
- Tom Dumoulin (11,5 mio)
- Laurens De Plus (3,5 mio)
- Ion Izagirre (7,0 mio)
- Tao Geoghegan Hart (4,0 mio)
- Tanel Kangert (5,0 mio)
- Pavel Sivakov (4,0 mio.)
- Victor Campenaerts (4,0 mio)
- Davide Formolo (5,5 mio)
- Bob Jungels (6,5 mio)
- Hugh Carthy (4,5 mio)
- James Knox (3,0 mio)
- Bauke Mollema (6,5 mio)
- Pello Bilbao (6,5 mio)
- Miguel Angel Lopez (9,5 mio)
- Vincenzio Nibali (9,5 mio)
- Ilnur Zakarin (8,0 mio)
- Tony Gallopin (5,0 mio)
Ovenstående er ren forventet value-for-money vurderinger, og derfor betyder det ikke, at du blot skal gå efter de otte højst placerede, som du har råd til.
Du skal naturligvis følge din egen mavefornemmelse, og nogle højt på listen ovenover er helt set mere usikre, end nogle længere nede, men på en god dag, slutter de til gengæld bedre på etapen.
Hvis du vil have flere tips, så læs også den tidligere vinder af Giro Spillet’s anbefalinger.
Bud på top 10
Til slut vil vi komme med vores bud på en mulig top 10 på etapen:
- Primoz Roglic
- Simon Yates
- Tom Dumoulin
- Bob Jungels
- Ion Izagirre
- Valerio Conti
- Miguel Angel Lopez
- Pello Bilbao
- Davide Formolo
- Vincenzo Nibali
Boblere til en god placering: Tanel Kangert, Laurens De Plus, Ilnur Zakarin, Victor Campenaerts, Diego Ulissi, Pavel Sivakov og Tao Geoghegan Hart.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt at nævne, at vejrudsigten lige nu lover mulighed for dårligt vejr sidst på dagen, så det er vigtigt at holde øje med, hvordan startlisten ender, hvis vejret bliver rigtig dårligt, for de sidste startende.
Det var alt for os i denne optakt til 1. etape, men som tidligere nævnt kommer optakter til resten af de 20 etape på vores hjemmeside: https://det3hjul.dk – Her finder du også allerede nu en grundig guide til hele Girospillet.
Husk også at tilmelde dig Det 3. Hjuls manager gruppe på Holdet.dk: Den hedder Det 3. Hjul – Podcast
Må den bedste mand vinde!
Det 3. Hjul
Det 3. hjul er en podcast, der består af Asser Jorsal Pelle, Lars Drost Hundebøll og Jonas Øhlenschlæger Hansen. Hver uge udgiver de nye afsnit, der primært er optakter til sæsonens største cykelløb – herunder Giro d’Italia.
Under årets Giro (og under de andre Grand Tours) kommer vi på vores nye hjemmeside også med daglige tips til sammensætningen af dit hold i Girospillet på næste dags etape.
Hvis du ikke kan få nok fifs til cykel managerspillene, så har Mediano Manager også brygget en optakt til Giro Spillet sammen
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
Jeg er lidt nysgerrig på Valerio Conti. Hvad er jeres begrundelse for at rangere ham så højt, over Campenearts og Bohli. Er det en mulig kaptajn rolle, andenpladsen i Tyrkiet, hans tolvteplafs i prologen i 2018. Er den stigning så hård, at han ender foran de to andre? Hans resultater på enkeltstarter er jo langt under de to andres.