
Gruppe E: Nyt og spændende spansk landshold
2. juni 2021 EM ManagerEt nyt og ungt spansk hold er under opbygning, og skønt de ikke er blandt favoritterne til at løfte trofæet, så er de den største favorit i 1. runde af EM Manager og favorit til at vinde deres pulje.
I gruppe E er Spanien de store favoritter. Man skulle oprindeligt have spillet sine tre gruppekampe i Bilbao, men pga. Corona blev Spaniens gruppekampe rykket til Sevilla. I Sevilla skal Spanien møde gruppemodstanderne Sverige, Polen og puljens svageste hold Slovakiet. Vidførle har kigget nærmere på de fire nationer neden for, og vurderer hvilke spillere, der kan vise sig interessante til EM Manager 2020.
Spanien
De tidligere verdens- og europamestre er langt fra det niveau Spanien havde i 2010’erne, hvor det både blev til verdensmesterskabet og europamesterskabet. Men Spanien er stadig fyldt med fantastiske fodboldspillere, og med 3 hjemmekampe i gruppespillet, er der ingen tvivl om at træner Louis Enrique nok skal få stablet et slagkraftigt mandskab på benene til EM slutrunden.
OBS: Videoen er optaget og line-up er lavet inden Spaniens landsholdstrup er udtaget, og derfor fremgår Sergio Ramos i begge. Tjek dette link for et opdateret bud på forventede startopstillinger til EM fodbold 2020.
Ferran Torres har ikke været fast mand for Man City i denne sæson, men den unge offensiv spiller har alligevel formået at score 13 mål i sæsonen på trods af, at det kun er blevet til lige over 2.000 minutters fodbold. For Spanien har han nettet 6 gange i 10 kampe i 20/21 – herunder et hattrick mod Tyskland.
Prisen er høj, men Spaniens defensiv mod Polen, Slovakiet og Sverige bør holde flere gange rent mål. Og så er Spaniens venstre back position holdets mest assisterende. 7 af Spaniens 18 assists i 20/21 er kommet fra venstre back af spillerne; Gaya, Reguilon og så Jordi Alba.
Spaniens start 11’er

Forventet startopstilling til EM 2020: Spanien
Sverige
Det så længe ud til at Zlatan skulle få slutrunde comeback, men en skade satte desværre en stopper for comebacken. Det havde ellers pyntet med en stor profil på et ellers forholdsvis profilløst svensk landshold. Men som så mange gange før er Sveriges styrke “holdet” og ikke de individuelle spillere. Det taler næppe for at vælge nogle af dem til ens managerhold, men måske man alligevel kan få lidt værdi ud af et par af de svenske spillere.
Sebastian Larsson får ikke eneret på Sveriges dødbolde, men straffesparkene er ihverfald hans. Han har taget de seneste 3 svenske straffespark og er uhyre sikker.
RB Leipzigs Emil Forsberg er en af Sveriges største profiler, men han har ikke rigtig fundet fordums styrke. Det blev dog stadig til 9 mål og 6 assists i denne sæson, så skal man have en svensker ind mod f.eks. Slovakiet er Forsberg bedste offensive køb.
Sveriges start 11’er

Forventet startopstilling til EM 2020: Sverige
Polen
I de sidste 5 år har Polen været helt oppe blandt Europas stærkeste fodboldnationer, men formkurven er på vej ned ad for polakkerne. Der er ikke kommet det generationsskifte man kunne have håbet, og det er nok absolut sidste chance for den stærke polske generation, anført af Lewandowski, hvis der skal hentes medaljer.
Lewandowski er uden tvivl Polens største stjerne og målræven fra München, kan bestemt også gå hen og score mål, men han mangler nogle dygtige medspillere til at skabe chancerne. Der er dog ingen tvivl om, at giver man polakken bare en lille chance, så banker han bolden i kassen.
Særligt til 1. rundes kamp mod svage Slovakiet, kan Piotr Zielinske være et spændende køb. Napoli spilleren har scoret 10 mål i sæsonen og lavet 12 assists for italienerne.
Polens start 11’er

Forventet startopstilling til EM 2020: Polen
Slovakiet
Slovakiets deltagelse ved årets slutrunde er blandt de “tyndeste” i EM historien. Det eneste Slovakiet skullegøre for at komme til EM var at slå Irland og Nordirland, og så var EM-billetten i hus. Slovakiet er absolut puljens svageste hold, og det er svært at se, at de skulle kunne hente point mod de tre puljemodstandere.
Den aldrende Marek Hamsik har været en tur i kinesisk fodbold inden han endte i IFK Göteborg. Selvom han er blevet 33 år, er han stadig en dygtig spiller og Slovakiets største profil, og deter også Hamsik, der bør tage sig af straffesparkene.
Det er svært at anbefale spillere for så svagt et hold som Slovakiet, så skal man komme med et bud er det Slovakiets forsvarsspiller Tomas Hubocan, som man får til spot-pris.
Slovakiets start 11’er

Forventet startopstilling til EM 2020: Slovakiet
Under hele slutrunden leverer Andreas Vidførle- Pedersen opdaterede forventede startopstillinger til EM 2020.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
Hvorfor sætter du Ramos på spaniens hold, når du til dags dato godt ved, at han ikke er udtaget? Kan godt forstå i snakkede om ham og valgte ham i podcasten, da den var optaget før udtagelse, men denne annonce er printet i dag d. 2 juni
Hej Kristoffer,
Billedet er lavet af holdets grafikere og relaterer sig til videoen, som ligeledes er lavet før udtagelsen.
En del af EM-holdenes optakter er lavet inden trupudtagelserne, da der skal laves grafik osv.
MEN på denne side er der daglige opdateringer af den forventede spanske startopstilling: https://blog.holdet.dk/forventede-startopstillinger/
Mvh.
Andreas
Super, tak 🙂 Keep up the good work