Guldnålen: Programmet bliver afgørende allerede fra 1. runde

Fredag aften er der oprykkerdyst, når Burnley hjemme tager imod Luton. Kampen er også startskuddet på Premier Manager – Forår 2024, hvor Guldnålen forsøger at komme godt fra land i en 3-4-3 opstilling med endnu mere fokus på kampprogrammet end normalt.

Guldnålen er en manager-podcast bestående af Hans-Jacob Arendt, som er data-ekspert, og Lasse Risager, som har træner-licens. Begge er erfarne manager-spillere med flere top-placeringer på Holdet.dk-CV’et – og de er klar til at guide managers igennem både Premier Manager – og senere hen også Super Manager.

Håland til “spotpris”

Erling Håland (14 mio.) er prissat én million billigere sammenlignet med efterårets spilstart. Alligevel er han ejet af langt færre managers (17,0%) end til første runde for godt fem måneder siden. Det skyldes selvfølgelig den tvivl der er omkring nordmandens plads i enten startelleveren, på bænken eller tribunen i første runde ude mod Newcastle. 

Hos Guldnålen er vi ikke nervøse for at se bort fra den blonde nordmand i første runde, da Newcastle igen er tilbage med stærkeste fire-back-kæde, og den omvendte kamp var meget chancefattig (xG 1,30 kombineret). 

Samtidigt vil det undre os meget, hvis Håland kommer til at spille mere end 60-65 minutter og vi ser et indhop mod Newcastle som mest sandsynligt, såfremt han kommer i aktion.

Vi følger selvfølgelig seneste nyheder omkring nordmanden op mod spilstart, og du kan altid se det endelige Førstehold på Guldnålens Facebook-side cirka 45 minutter inden rundestart i hver runde.

1. runde delt i to

Den første runde i Premier Manager – Forår 2024 er splittet over to weekender, og en lang række PL-hold skal spille FA Cup-omkampe fra tredje runde i turneringen.

Dette betyder, at hele fem PL-hold har en kamp inden de spiller første kamp i Premier Manager. Af favoritterne skal man især passe på West Ham-offensiven, der på udebane møder Bristol før udekampen mod Sheffield United. The Hammers må undvære Lucas Paquetá (skade ca. fire uger), Mohammed Kudus (AFCON og mulig skade) og formentligt også deres topscorer Jarrod Bowen, som er tvivlsom grundet en ankelskade.

Ud over FA Cup diskuterer vi også EFL Cup, AFCON og Asian Cup i den store spiloptakt til Premier Manager. Vi forsøger at vælge spillere, som alle er ”sikre” startere og samtidigt spiller tidligt i både runde ét og to. Her er især Brighton, Villa og Chelsea attraktive, men også valgt at mange managers.

Husk at tilmelde dig Guldnålens miniliga hvor der er både supergavekort og en valgfri spillertrøje på højkant.

Tre anbefalinger fra Guldnålen

Kaptajnvalget
Bukayo Saka
Arsenal
8.000.000
vs. Crystal Palace

Man fristes til at sige ”i mangel på bedre” med 1. rundes kaptajn. Arsenal har set svingende ud de seneste uger, men med Son og Salah på tur, Bowen og Håland-tvivl og uforudsigelige minutter i City-offensiven er Saka det konservative valg til runden. Arsenal er rundens største favorit hjemme mod Palace og måske det kan være starten på en stime.

Vejen til varians
Richarlison
Tottenham
6.000.000
vs. Manchester Utd

Son skal til Asian Cup og Richarlison forventes at tage straffe i sydkoreaneres fravær. Fem mål i de seneste fem PL-kampe vidner om, at ”The Pigeon” er tilbage i god forfatning. Med James Maddison ved at være klar forventer vi også, at serviceniveauet fra holdkammeraterne forhøjes endnu mere. Knap 6% pt. er ikke et højt ejerskab.

Enableren
Kobbie Mainoo
Manchester Utd
2.000.000
vs. Tottenham

Med spilletid i de seneste 6 kampe og flotte præstationer er Mainoo en spiller, som nok skal få spilletid i langt de fleste kampe. Med en pris på blot 2 mio. skal englænderen blot vækst 40.000 før, at det svarer til en Foden-vækst på 150.000 rent indeksmæssigt. Mainoo leverer ikke meget offensivt, men er en spiller der frigiver budget til Håland.

Top 3: vækst i runde 6
Handel åbner om:
571.000
1. Jarrod Bowen
West Ham
7.005.000
396.000
2. Douglas Luiz
Aston Villa
5.222.000
327.000
3. Chris Richards
Crystal Palace
2.303.000
1.586.000
1. Bukayo Saka
Arsenal
9.586.000
1.272.000
2. Phil Foden
Manchester City
8.772.000
1.187.000
3. Rasmus Højlund
Manchester Utd
7.187.000
Tjek hold
Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *