Guldnålen: Favoritsejre i vente, men hvad med Viborg mod Randers?
3. marts 2023 Super ManagerHar du spillere fra AGF, Brøndby, FCK, FCM eller Nordsjælland, så er blot en ting at gøre – hold fast! Hør Guldnålens anbefalinger til 3. runde, hvor du skal balancere dine Randers og Viborg sats.
En række store favoritter slår tonen an i tredje runde af Super Manager, hvor kampen mellem Viborg og Randers nok volder de største udfordringer for flere managerspillere.
Populære Randers-spillere som Mikkel Kallesøe (26,2%) og Filip Bundgaard Kristensen (22,1%) skal en tur til Viborg. Her møder de blandt andre Anton Gaaei (18,1%) og Ibrahim Said (17,0%). Men hvad gør du, hvis du har spillere fra begge hold på dit Super Manager – Forår 2023?
Guldnålen tror mest på Viborg i denne kamp, da Randers i begge af de første to kampe, har haft utroligt svært ved at spille sig til store chancer. Filip Bundgaard Kristensens mål i de 89’ minut mod Lyngby er sæsonens eneste for kronjyderne, og værterne hos Guldnålen tror ikke på, at chancerne står i kø ude mod Viborg.
Hør Guldnålens podcast
Rundens udskiftning
På ”Guldnålen – Førsteholdet” foretager værterne én enkelt udskiftning for at optimere holdet frem mod runden:
- Ud: Simen Nordli, Randers (2.554.000)
- Ind: Frederik Winther, Brøndby (3.168.00)
- Transfergebyr: 31.680
Hop ind på holdet.dk og skift ud i din egen trup i Super Manager – Forår 2023. Måske du er enig med Guldnålen om skiftende, eller måske du har helt andre tanker?
3 spillertips fra panelet
Panelet i Guldnålen hjælper dig traditionen tro med at udvælge spillere, som i den kommende spillerunde kan gå hen og blive både betydningsfulde og spændende at følge i Super Manager – Forår 2023, hvor vigtige point er på spil for en lang række hold.
Brøndby er det hold, der totalt har genereret den højeste xG hen over de første to runder i Super Manager Forår. I den kommende runde møder de i Lyngby ligaens bundprop, og derfor ser vi stor værdi i at smide anførerbindet på Ohi, der allerede har tegnet sig for to kasser. Med Ohi får vi en klassisk 9’er med masser af målnæse.
Felix Beijmo og AGF tager i den kommende runde imod Horsens på Ceres Park. En kamp de går indtil som rundens næststørste favorit og med en clean-sheet sandsynlighed på hele 42%. Den store chance for clean-sheet-bonus sammenholdt med Beijmos offensive kvaliteter på wingbacken gør, at vi ser mulighed for en flot vækst ved at kigge AGF’erens vej.
Oliver Sørensen har fået spilletid i begge Midtjyllands kampe her i foråret og markeret sig med flotte præstationer, hvor han bl.a. har været dygtig til komme i feltet på indlæg. Med Oliver Sørensen får du ikke en 100% sikker starter, men du får en spiller der helt sikkert kommer på banen og et kampprogram, der er yderst attraktivt.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *