Ind med afrikanere og asiater

To af rundens største favoritter skal noget overraskende findes i Afrika og i Asien. Det var ikke givet på forhånd, men særligt Qatars og Costa RIcas præstationer i 1. runde har gjort Japan og Senegal til nogle af rundens største favoritter. Men hvem skal man købe?

Klubhuset-podcasten og denne optakt er lavet inden runde 1’s sidste fire kampe er afviklet, men allerede nu tegner der sig et klart billede af, at Senegal og Japan kan være vejen frem, når man skal have spillere ind på sit managerhold.

Hvem der skal sælges og hvem der skal købes i VM Manager kigger Klubhuset nærmere på forud for 2. runde af VM Manager, når Mads Junker kommer på besøg i Vidførles podcast-kælder.

Japanske favoritter

Der var ikke mange, der havde forventet, at Japan ville gå hen og være store favoritter i runde 2 af VM Manager mod Costas Rica. Det åbner imidlertid op for en masse billige japanske spillere som fungerer som billige enablere i en runde, hvor man skal være påpasselig med transferen, da hold med 6 point efter runde 2 muligvis vil sparre spillere i runde 3.

På det japanske hold er det værd at købe ind på Japans noget atypiske målmand Shuichi Gonda (3.112.000). Det er ganske vel kun et køb til en enkelt runde ligesom de andre japanske spillere, men Costa Rica registrerede xG 0,00 mod Spanien.

I forsvaret er Gladbachs Ko Itakura (2.604.000) et billigt men solidt valg. Tidligere optrådte han for Schalke 04, hvor han i sidste sæson scorede fire mål i 31 2. Bundesligakampe. Men også rutinerede Maya Yoshida (3.044.000) og Hiroki Sakai (2.524.000) er billige valg til ens forsvar.

På midtbanen er Daichi Kamada (3.544.000) den mest interessante. Den farlige Frankfurt spiller med nr. 15 på rygen har scoret 6 sæsonmål for tyskerne, og han har formentlig også straffesparkene for Japan. Er det ikke Kamada, der skal sparke kunne det meget vel blive målscoreren mod Tyskland; Ritsu Doan (3.202.000), der til dagligt spiller i Freiburg. Doan startede ude mod Tyskland, men må forventes at få plads for start mod Costa Rica.

I angrebet starter enten målscorer Asano eller Maeda på toppen, men pga. usikkerheden er ingen af dem rigtig interessante.

 

Optaktspodcasten til runde 2

De to værter Andreas Vidførle og Nikolai Linares skal nå til enighed om Fællesholdet og får igen besøg af Fodboldekspert på TV2 Mads Junker. Du kan høre de podcasten her.

 

Fællesholdet til Runde 2

Klubhusets anbefalinger

Den billige
Pape Abou Cisse
Senegal
2.537.000
vs. Qatar

Senegals store midterforsvarer på hele 198 cm Pape Abou Cisse har to gode kampe foran sig og ud over at være billig indeholder han også lidt x-faktor. For Senegal har han scoret 1 mål i 13 landskampe, mens han i sidste sæson for sin græske klub Olympiacos scorede 4 mål i 19 kampe i den bedste række.

Den gode "differentiel"
Mehdi Taremi
Iran
3.820.000
vs. Wales

2 mål mod gruppens stærkeste hold; England. Nu venter Wales og USA for Iran og holdets største profil Mehdi Taremi. Mehdi Taremi har været brand varm i de sidste måneder for sit klubhold FC Porto, hvor han i 19 kampe har scoret 13 mål og lavet 8 assists. Men alene på den internationale scene er det blevet til 7 mål i 4 kampe.

Anførervalget
Lionel Messi
Argentina
9.610.000
vs. Mexico

Argentina skal rejse sig efter plamagen mod Saudi Arabien, hvis de skal videre for gruppen, og det er som altid Messi det skal komme fra. Han er således igen den naturlige anfører i runde 2.

Top 3: total vækst
Spillet er slut
1.702.000
1. Kylian Mbappe
France
10.702.000
1.610.000
2. Lionel Messi
Argentina
9.610.000
868.000
3. Julian Alvarez
Argentina
4.868.000
Holdet.dk

Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.

Abonner her:

Apple PodcastsSpotifySoundCloudSpreaker

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *