Kælne fødder i Valencia og basker-derby
17. februar 2022 La Liga ManagerLyden af La Liga har set nærmere på 7. runde af La Liga Manager – Forår 2022, som blandt andet byder på et klassisk basker-derby – og så skal Valencia forsøge at drille Xavi-mandskabet.
Både Valencia og Atlético skuffede enormt i runde 6 af La Liga Manager – men alligevel er der stor tiltro til flagermusene fra Valencia og deres nye lejesvend fra Tottenham, der tager imod Barca på hjemmebane.
Atlético Madrid derimod virker til at være ramt af en mindre krise. En krise som deres argentinske engel skal forsøge at sparke dem ud af, når de møder Osasuna på fremmed græs.
Fire tips fra Lyden af La Liga
Lyden af La Liga-værterne har stor tiltro til, at Valencia henter et godt resultat hjemme mod FC Barcelona med deres hårde stil og gode kontraspil. Jonas anbefaler kontraeksperten Goncalo Guedes, mens Paulos fidus er hos nytilkomne Bryan Gil, der har så kælne fødder, at han kan få bolden til at lave kaffe for ham.
Med undtagelse af den seneste kamp mod Sevilla har Elche og især Pere Milla været ustoppelige på det seneste. Når Rayo, hvis form har vært stærkt for nedadgående på det seneste, kommer på besøg i Elche, er der derfor gode chancer for både en Elche-sejr og flere Milla-mål.
Oihan Sancets præstationer har været ujævne, men når han rammer formen, så har han vist sig at indeholde nøglen til Athletics målkiste de kommende år. Han kan blive nøglen til, at Athletic vinder det baskiske derby mod Real Sociedad søndag aften – en kamp, Athletic trods skuffelsen på Mallorca senest ser ud til at have gode muligheder for at vinde.
Kriseklokkerne bimler og bamler i Atlético. Alligevel har en enkelt spiller skilt sig flot ud på det seneste, nemlig Ángel Correa. Det er ham, Simeone kommer til at kigge imod, når Atlético skal rejse sig i den svære udekamp mod Osasuna, og der er i den grad mål i støvlerne på den lille engel for tiden.
Hør seneste episode af Lyden af La Liga
Få endnu flere tips til La Liga Manager.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *