
Klubhuset råder: Lad KdB-penge blive i Manchester
24. januar 2021 Premier ManagerTirsdag aften lyder startfløjtet til 3. runde i Premier Manager. Klubhuset ser nærmere på den kommende runde i managerspillet, hvor der skal findes en erstatning for en skadet Kevin de Bruyne.
En skade til Manchester Citys Kevin de Bruyne har medført, at mange managers i Premier Manager er tvunget til udskiftninger og muligvis mange af dem. Klubhuset ser i optakten til 3. runde i managerspillet baseret på forårssæsonen i Premier League nærmere på, hvordan pengene fra et salg af Citys belgier kan bruges bedst.
Villas vilde kampprogram
Aston Villa har været i gennem en hård tid, hvor et udbrud af Covid-19 i truppen tvang spillerne i karantæne og aflyste deres kampe. I seneste runde var Aston Villa så tilbage i aktion. Først blev det til et nederlag til velspillende Manchester City inden, at Newcastle blev besejret.
Sidstnævnte resultat har Villa gode muligheder for at bygge videre på i den kommende tid. I de næste 11 kampe venter blot én kamp mod top 5 og mon ikke, at Villa forkæles med én eller to dobbelt runder i den periode? Aston Villa har nemlig to udskudte hjemmekampe til gode.
Du kan høre mere om Aston Villas appel i Premier Manager og de konkrete spilleranbefalinger i podcasten her.
Klubhusets anbefalinger

“Traore er ikke helt billig, men så billig som det kan lade sig gøre, hvis det stadig skal være interessant. Fire mål i de seneste seks kampe er det blevet til” – Andreas Vidførle-Pedersen.

“Bamford er bedst på udebane. I de seneste fem udekampe er det kun blevet til ét mål, men med 3,22 xG er håb forude. Særligt når modstanderen er Newcastle, der har indkasseret flere xG end noget andet hold de seneste fem kampe” – Frederik Ingemann

“Ingen City-spillere har registeret flere afslutninger på mål eller xG end Gündogan i de seneste fem kampe, hvor det er blevet til fire mål. Med Kevin de Bruynes fravær er Gündogan endda blevet straffesparksskytte” – Frederik Ingemann.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *