Lyden af La Liga: “Pandaen” scorer igen
24. august 2022 La Liga Manager3. runde i La Liga byder på et – forhåbentligt – målrigt topopgør, hvor topscorer Borja “Pandaen” Iglesias sagtens kan fortsætte målstimmen.
Anden kamp i den kommende runde byder på Real Betis – Osasuna – og der er gode chancer for masser af mål og billige spillere at finde her. De to hold ligger henholdsvis nr. 3 og 4 – og har lagt ud med sprudlende offensivt fodbold i La Liga 2022-23 sæsonen.
La Liga-eksperterne fra podcasten Lyden af La Liga har også et varmt øje til Barcelonas enfant trrible, Ansu Fati. Den unge spanier med de afrikanske rødder har alle muligheder for at bygge oven på et rigtig fornuftigt indhop.
Tre spillertips til 3. runde
Wow! Det indhop i San Sebastián kan man bare ikke komme udenom. På 26 minutter genbekræftede Ansu Fati, hvorfor forventningerne trods flere alvorlige skader stadig er enorme til den unge angriber. Han ligner en, der kommer til at have en kæmpe indflydelse på FC Barcelonas resultater denne sæson og han er billigere end folk som Vinicius og J. Felix.
Jeg har fra start holdt fast i Óscar Trejo, og selv om det ikke har været en succes (to gule kort i to kampe, øv!), så holder jeg fast. Hvorfor? Fordi han ikke kan blive ved med at spille kampe uden at være involveret i mål. 12 målinvolveringer havde han sidste sæson for Rayo, og derfor kommer han statistisk set også set også snart i gang.
Min medvært i Lyden af La Liga, Paulo Chichon, har fidus til, at Real Betis – Osasuna udvikler sig til lidt af en målfest. Gør den det, er det sikre valg utvivlsomt La Ligas øjeblikkelige topscorer Borja Iglesias, “Pandaen”, som har fået en vidunderlig start på sin sæson. Desuden sparker han straffespark ind uden tøven, og det er ikke så lidt værd.
Hør seneste episode af Lyden af La Liga, hvor de to værter kommer ind på manager-spil anbefalinger omkring 1.01 inde i podcasten.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *