Lyden af La Liga: Nedtur for Barca og optur for Braithwaite?
2. marts 2023 La Liga ManagerI den 10. spillerunde i La Liga får topholdet Barcelona besøg af kriseramte Valencia. Et skadesramt Barca-hold åbner op for en offensiv-minded Valencia-spiller, der får en varm anbefaling fra Lyden af La Liga.
Hvem bør man tilføje til sit La Liga Manager – Forår 2023-hold? Og hvem skal man måske se bort fra? Jonas og Paulo fra ‘Lyden af La Liga’ kommer som sædvanligt med sine bud i podcasten og her på holdet.dk.
Måske det er nu, du skal holde dig fra FC Barcelonas spillere, men i stedet kigge mod de kommende modstandere fra Valencia? Eller hvad med at tage et kig på Mallorca, når det kommer til målmandsposten?
I Espanyol løber der en brandvarm dansker rundt. Martin Braithwaite (4.8 mio.) scorede i weekenden to mål – og har lavet fire mål i de seneste seks kampe – og han må siges at betale godt tilbage til de ca. 14 % managers, som har ham på holdet i La Liga Manager.
Paulo og Jonas kigger også mod et opgør mellem Real Betis og Real Madrid, som meget vel kan gå hen og blive en målrig affære.
Tre tips til runde 10
Mallorca har placeret sig lunt i midten af tabellen, blandt andet med seks hjemmesejre skabt på en solid defensiv base. Derfor holder de også nullet og vinder over den evigt forpinte bundprop Elche i kommende runde. Det er en god lejlighed til at installere Mallorcas hidtil næststørste pointsluger Predrag Rajkovic på din målmandspost.
Valencia har indtil sejren over Real Sociedad mest trukket minus. I kommende runde møder de på Camp Nou FC Barcelona, som er uden alle offensivspillere undtagen Ferran Torres. Jeg spår Valencia gode chancer for at hente point, måske via et rent bur. Vælg Hugo Guillamón, der står som forsvarsspiller, men spiller 6’er og bidrog med oplæg i efteråret.
Både Paulo og jeg tror på et målrigt opgør mellem Real Betis og Real Madrid i kommende runde. Og er der en, der har været garant for bidrag til den slags for hjemmeholdet på det seneste, er det Sergio Canales, som de seneste uger har set bedre og mere dominerende ud end nogensinde før.
Lyt til Lyden af La Liga her
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *