Lyden af La Liga: Tre spillere til 3 millioner!
31. august 2022 La Liga ManagerDet er sparetid for Lyden af La Liga, som går meget billigt til værk i optakten til 4. runde af La Liga Manager – Efterår 2022.
I nedtakten til runden – og optakt til kommende runde – får Lyden af La Liga en ny mand i podcast-studiet. Nicolai Lisberg som har skrevet bogen Barcelonismo om Barcelona, er gæstevært og erstatter den vanlige vært Jonas Knudsen, som blev gift i weekenden.
Her er de tre spillertips, som Paolo Augusto Chicon, Nicolai Lisberg og Jonas Knudsen finder frem til.
Tre spillere til 3 mio.
Nicolai Lisberg peger på Kang-in Lee som en billig spiller, man kan få meget ud af. Det tidligere Valencia-stortalent har fået lov at bevæge sig frit omkring i Mallorcas tomandsangreb, og det klæder den teknisk dygtige sydkoreaner. Et mål og et oplæg på tre kampe hidtil i sæsonen – for 2,7 millioner kroner bliver det ikke meget bedre.
Vi bliver i kategorien store Valencia-talenter. Yunus Musah var ved at indtage hovedrollen i kampen mod Atlético, da han bragede et langskud ind fra distancen, som VAR desværre trak tilbage. Det rykker ikke ved, at den unge spiller virkelig viser sig godt frem. De møder overkommelige Getafe på hjemmebane.
Han ligner Iago Aspas nyeste legekammerat. I den forgangne runde holdt han i hvert fald Goncalo Paciencia på bænken – og kvitterede med et oplæg til netop Aspas.En dynamisk spiller, som både kan assistere og score selv. Celta har en meget overkommelig opgave mod ligaens pt klart ringeste hold, og Perez skal nok få en fod med i et mål eller to.
Hør seneste episode af Lyden af La Liga her.
Netop Nicolai Lisberg har tidligere skrevet optakter til managerspil. Inden sæsonstart analyserede han Bundesligaen og kom med disse tips til Bundes Manager – Efterår 2022.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *