Lynholdet: Én anbefaling til hver position

Lynholdets Champions League spil “CL Tirsdagsbold” har starttidspunktet kl. 21.00. Det betyder, at det er muligt at kunne kontrollere alle startopstillingerne, når man sætter sit hold til aftenens kampe.

KLUBHUSET kommer med 4 forslag til spillere, som man bør overveje at vælge til sit “CL Tirsdagsbold – 100kr.” hold på Lynholdet.dk.

I sidste Champions League runde løb vinderne af tirsdags- og onsdagsspillet afsted med en 1. præmie på henholdsvis 2.754 kr. og 3.098 kr. I denne runde bliver deltagerantallet og dermed præmierne næppe lavere. Det betyder også, at en sejr kræver lidt held, men bestemt også en indsigt og viden om de forskellige hold.

Italiensk og engelsk storfavorit

Aftenens program består af seks kampe med Juventus og Manchester United som de store favoritter. Der vil derfor være mange, der vil prioritere at få spillere ind fra netop de to storhold. Men også Dortmund og Håland bør få lavet masser af scoringer.

Du kan sætte dit Lynhold her.

Kl. 18.55 sparkes de to tidlige kampe igang, når Rennes tager imod Chelsea og Sevilla tager en tur til Krasnodar. Til de to kampe er der lavet Lynholdsspillet “CL Tirsdagsbold – Tidlig – 100kr.”.

Fire spillere til Champions League

Målmand
Georgiy Bushchan
Dynamo Kiev
3.000.000
vs. FC Barcelona

Der er tale om et budgetvalg, hvor Bushchan er den absolut billigste målmand sammenholdt med chancen for at hente point (vurderet af bookmakerne). Og så er der tale om et Barcelona hold som har mistet point til dårligere hold end Kiev.

Forsvarsspiller
Raphael Guerreiro
Dortmund
5.000.000
vs. Club Brügge

Kun tre spillere er kommet frem til flere store chancer i denne sæson end Raphael Guerreiro. Det er også blevet til et mål og tre assist i Bundesligaen, og mod et Club Brügge hold, hvor tyskerne vil lægge et tungt pres, vil portugiseren tage masser af løb ind i feltet.

Midtbanespiller
Christopher Nkunku
RB Leipzig
3.000.000
vs. Paris SG

Nkunku kom til RB Leipzig fra netop Paris SG, og i sidste runde viste han, at de vist aldrig skulle have givet slip på ham, da han scorede i hjemmesejren. Til prisen er den offensive midtbane / hængende angriber et scoop, som bestemt er motiveret for igen at stikke en kæmp i PSG hjulet.

Angrebsspiller
Alvaro Morata
Juventus
7.000.000
vs. Ferencvaros

Det blev til to mål i sidste runde mod samme modstander, men i Serie A har Morata ikke scoret. Men Champions League er Moratas turnering og med fire mål på kontoen i de første tre kampe samt tre annullerede mål mod FCB, har han vist at han er i CL-topform.

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *