Målscorerne skal findes i bronzekampen
16. december 2022 VM ManagerMens VM-finalerne siden årtusindeskiftet alene har budt på 0 til 2 mål i 4 af de 5 finaler, så har bronzekampene budt på 19 mål, svarende til et gennemsnit på lige under 4 mål pr. kamp. Det er således i bronzekampen man skal finde sine målscorer.
Klubhusets podcast sluttede før semifinalerne, men Klubhuset vender naturligvis tilbage med optakten til både Premier Manager og La Liga Manager kort før Juleaften. Vidførle gennemgår i videoen neden for hvordan fællesholdet ser ud til runde 7, og hvilke spillere der i hans optik er klogest at få ind til den sidste runde af VM Manager.
Bronzevinderen scorer (næsten) altid 3 gange
Historisk set er bronzekampene blevet vundet sikkert – forstået som; vundet med flere mål. Man kan gisne om, hvad årsagerne til de sikre sejre er, men man kunne foranlediges til at tro, at det er enden på en lang turnering, og energien og motivationen muligvis ikke er helt den sædvanlige i kampen om 3. pladsen.
I 2018 vandt Belgien 2-0 over England og gangen før havde Holland i 2014 ydmyget Brasilien på hjemmebane med 3-0. I både 2006 og 2010 vandt Tyskland bronzemedaljerne efter en 3-2 sejr over Uruguay og en 3-1 sejr over Portugal. Årtusindet startede med endnu et målrig bronzekamp i 2002, hvor Tyrkiet vandt 3-2 over Sydkorea.
I 1990’er endte en enkelt bronzekamp med storsejr, da Sverige vandt 4-0 over Bulgarien. De to øvrige Bronzekampe blev vundet af Italien og Kroatien med 2-1.
Video til runde 7
Andreas Vidførle gennemgår fællesholdet forud for semifinalerne. Du kan se videoen her.
Fællesholdet til Runde 7
Klubhusets anbefalinger
Zakaria Aboukhlal starter formentlig ikke inde, men han er blevet skiftet ind i 4 af de 6 marokkanske kampe. Zakaria Aboukhlal har registreret anden flest xG for Marokko med 0,99. Zakaria spiller til dagligt i Toulouse, hvor det er blevet til 3 mål i 14 kampe. Han er en billig mulighed, hvis der skal spares.
Det er svært at adskille sig med kun 4 hold tilbage i turneringen, men Lovro Majer kan være en god en at adskille sig på – uanset om han starter inde eller ej. Lovro Majer scorede i Nations League mod Danmark og er en kreativ og målscorende midtbanespiller fra Rennes. Han er noteret for xG 0,70 i turneringen og scorede mod Canada.
Andrej Kramaric er kroatisk topscorer til slutrunden med 2 mål efter at have akkumuleret xG 1,56. Han har spillet nogle fine kampe og er det bedste bud på en målscorer i bronzekampen – men der er mange potentielle målscorer.
Hakim Ziyechs xG er kun på 0,28, men der har været meget lige ved og næsten og ingen anden marokkaner har kommet frem til så mange målchancer som Hakim Ziyech uden den endelige afslutning. Hele 6 stk. er han registreret for, og som holdets største profil er der gode chancer for, at han bliver kampafgørende.
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *