McLaren er klar til race i Montreal: De bedste – med en god margen

Formel 1 er tilbage i Nordamerika, hvor Circuit Gilles-Villeneuve i Canada danner rammen om weekendens Grand Prix. Kvalifikationen starter lørdag kl. 22.00 dansk tid, og her er tre tips til dit managerhold.

Det, vi troede ville gøre ondt på McLaren og skabe mere spænding i feltet, har nærmest haft den modsatte effekt. Piastri tog pole position med det største forspring indtil nu, og løbet fulgte samme mønster. Det ser ud til, at resten af sæsonen bliver et opgør mellem Norris (13.4 mio.) og Piastri, fordi bilen ganske enkelt er langt bedre end konkurrenternes.

Kick Sauber ser lovende ud

Med deres nye opgraderinger ser schweiziske Kick Sauber knivskarpe ud. Måske kan Nico Hülkenberg (4 mio.) være et godt valg fremadrettet.

Formel 1-feltet gæster denne weekend Canada, hvor løbet køres på den legendariske Circuit Gilles-Villeneuve i Montreal. Kvalifikationen starter lørdag kl. 22.00 dansk tid, og det er samtidig sidste frist for at foretage udskiftninger på dit hold i managerspillet.

Så husk at få finjusteret dit team inden da – der er vigtige point på spil! Du skal overvejer disse tre til næste runde i Motor Manager.

Enabler: Alex Albon (5 mio.)
Han var allerede i spil som et godt valg i starten af sæsonen, baseret på forhåbningerne til Williams. Nu ser det endelig ud til at bære frugt, og til den pris er Albon et meget fornuftigt valg.

Den billige: Isack Hadjar (3.8 mio.)
Den unge franskmand har efter de første ni runder vist, at han har farten. Han har allerede scoret solide point i forhold til sin lave pris. Et godt budgetvalg.

Kaptajnen: Oscar Piastri (10.4 mio.)
Piastri er i storform lige nu. Verstappen virker desperat i sine forsøg på at lukke performance-gabet og tager nogle underlige beslutninger på banen. I en sæson, hvor sejren ofte går til køreren på pole, ser Piastri ud til at være det bedste bud som kaptajn.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *