Holdet blog

Mediano Manager: Brandvarme Barnes

Den famøse 10. runde i Premier Manager står for døren. Med kun 5 kampe sidder mange spillere over, så hvordan håndterer man det bedst? Det kigger Mediano Manager nærmere på.

United, Tottenham og City med flere sidder over i denne runde af Premier Manager. Derfor er der meget at vinde ved at have styr på sin transferstrategi. Mediano Manager har gjort matematikken for dig og giver også svar på, hvorfor Mohamed Salah (11.890.000) fortsat er værd at beholde, hvis altså ikke du tør at gå med Burnleys Ashley Barnes (4.221.000)? Hør hvorfor netop han er spændende til den kommende runde i managerspillet baseret på Premier League.

Strudsen
Adam Lallana
Liverpool
3.673.000
vs. Fulham

“Med en startplads i seneste runde og et indhop mod Bayern bør Lallana igen være blandt de 11 startende. Prisen og populariteten er lav. Vælger Klopp at spare Mané eller Salah kan Lallana endda vikariere på en af kanterne” – Frederik Ingemann

Indeksspilleren
Ashley Barnes
Burnley
4.221.000
vs. Leicester

“Barnes har scoret i 3 af de seneste 4 hjemmekampe. Faktisk har ingen af rundens spillere registeret flere expected goals end Barnes i de seneste 10 kamp. Jeg har Burnley som favorit og Barnes ligner en oplagt målskytte” – Frederik Ingemann

Kapatjnen
Callum WIlson
Bournemouth
7.399.000
vs. Newcastle

“Det frække valg, hvis du skal satse lidt. Wilson har på trods af skader scoret i sine seneste tre kampe og med én af rundens mest fordelagtige hjemmekampe har Wilson alle forudsætninger for at bombe” – Andreas Vidførle-Pedersen

Du kan høre både Frederik og Andreas tre anbefalinger, samt øvrige guldkorn og tanker, i podcasten her:

  • Strudsen: Rundens bedste spiller under 4 mio og en popularitet under 1%
  • Indeksspilleren: Rundens bedste spiller til prisen
  • Kaptajnen: Rundens bedste kaptajnvalg

I den interne konkurrence mellem eksperterne fører Andreas 16-14 selvom Frederik vandt 2-1 senest. En sejr der kunne have været større, hvis ikke Brighton havde leveret den mest ufortjente sejr i sæsonen. Hør hvilke tal Frederik har gravet frem i podcasten.

Mere managerspil?

Husk at Mediano Manager også udkommer med en optakt til Super Manager hver runde. Desuden kan du hente inspiration til diverse managerspil på Facebook-siden MANIAGER, hvor Frederik og andre eksperter offentliggør deres hold forud for hver runde i Premier Manager, Super Manager osv. Kig også forbi KLUBHUSET, som er en gruppe, hvor selv de mindst deltajer kan diskuteres med andre managerspillere!

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *