
Mediano Manager: Fischer får mål i nettet
27. marts 2019 Super ManagerHvem skal erstatte en skadet Robert Skov? Mediano Manager er tilbage ovenpå landsholdspausen og stiller i deres podcast skarpt på den kommende og specielle runde i Super Manager.
Skal man investere i notoriske målscorere som Andreas Skov (7.632.000), Kamil Wilczek (8.760.000) og Viktor Fischer (8.687.000) eller skal man lede efter det billigere guld i nedrykningspillet, når man skal erstatte en skadet Robert Skov? Det er blot ét af de emner, som Mediano Manager kigger nærmere på i deres optakt til den kommende runde i Super Manager, hvor de generelt stiller skarpt på, hvad mesterskabs- og nedrykningspillet betyder for managerspillet baseret på Superligaen.

“Til prisen er han næsten en gave til en fordelagtig hjemmekamp mod Horsens, der har tabt fire kampe i træk. Gymnasieeleven har fået stor tillid fra træneren med mål og assist til følge. SønderjyskE har tilmed scoret seks mål i deres seneste to hjemmekampe” – Kristoffer Skovgaard

“Vendsyssel har været rigtig solide de seneste runder. Senest holdt de F.C. Nordsjællands sprudlende offensiv nede på 0,7 expected goals i en kamp, de burde have vundet. Muligheden for cleen sheets mod Hobro er derfor gode og Tørnes pris er suveræn – Frederik Ingemann

“Fischer er ved at komme op i gear og matcher Skov og N’Doye målt på expected goals, mens han overmatcher dem begge målt på assists og skabte chancer. Han spiller tilmed angriber, selvom han står som midtbanespiller, og skyder københavnernes straffespark mens Robert Skov er skadet” – Kristoffer Skovgaard
Du kan høre både Frederik og Kristoffers anbefalinger i alle tre kategorier, samt andre guldkorn og tanker, i podcasten her:
- Strudsen: Rundens bedste spiller under 4 mio og en popularitet under 2%
- Indeksspilleren: Rundens bedste spiller til prisen
- Kaptajnen: Rundens bedste kaptajnvalg
I den interne konkurrence mellem eksperterne, fører Kristoffer nu 14-5 samlet efter endnu 2-1 sejr i seneste runde.
Nysgerrig efter mere managerspil?
Husk at Mediano Manager også udkommer med en optakt til Premier Manager hver runde. Desuden kan du hente inspiration til diverse managerspil på Facebook-siden MANIAGER, hvor Frederik, Kristoffer og andre eksperter offentliggør deres hold forud for hver runde i Super Manager, Premier Manager osv. Prøv også KLUBHUSET, som er en gruppe, hvor selv de mindste deltajer kan diskuteres med andre managerspillere!
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *