Mediano Manager: Man City er et must

Landsholdspausen er ovre og det samme er tilliden til Salah. Mediano Manager ser nærmere på den kommende runde i Premier Manager, hvor særligt Agüero, Sterling og Hazard byder sig til.

Mohamed Salah skal endegyldigt væk ovenpå gentagende skuffelser og et svært kamppprogram i forhold til alternativerne, men hvem er den bedste erstatning? Mediano Manager sætter den kommende runde i Premier Manager under luppen og stiller skarpt på bl.a. Manchester City, Chelsea og Crystal Palace, men også vigtigheden i allerede nu at tage højde for næste uges dobbeltrunde i managerspillet baseret på Premier League.

Strudsen
Karlan Grant
Huddersfield
3.070.000
vs. Leeds United

“Palace får mærkeligt nok primært deres point på udebane og det kan Huddersfield drage fordel af, når de kommer på besøg. Grant er nok en ukendt størrelse for de fleste, men han er kommet godt fra land i 2019 med bl.a. 2 mål senest ude mod West Ham. Med en popularitet på 0,0% kan du tilmed have ham i fred” – Andreas Vidførle-Pedersen

Indeksspileren
Luka Milivojevic
Crystal Palace
4.543.000
vs. Huddersfield

“Palace har før dummet sig hjemme, men må være storfavorit mod Huddersfield, der ikke har det store at spille for. Det kan måske resultere i sløset forsvarsspil og straffespark, som Palace får rigtigt mange af. Her er Milivojevic sikkerheden selv og med en dobbeltrunde i næste uge er der masser af x-faktor i Palace-kaptajnen.” – Frederik Ingemann

Kaptajnen
Sergio Agüero
Man City
11.106.000
vs. Fulham

“Fulham indkasserer 2,4 mål i snit per kamp, hvilket er guf for City, der møder Cardiff hjemme i næste runde. Derfor er man nødt til at investere tungt i City og her er Agüero det bedste valg. Særligt da vi kan se startopstillingen forud for kampen” – Andreas Vidførle-Pedersen

Du kan høre både Frederik og Andreas tre anbefalinger, samt øvrige guldkorn og tanker, i podcasten her:

I den interne konkurrence mellem eksperterne henter Frederik ind på Andreas, der nu blot fører 17-16. Derfor er de to gået i hver sin retning til den runde i håbet om at gøre den afgørende forskel.

Meget mere managerspil?

Husk at Mediano Manager også udkommer med en optakt til Super Manager hver runde. Desuden kan du hente inspiration til diverse managerspil på Facebook-siden MANIAGER, hvor Frederik og andre eksperter offentliggør deres hold forud for hver runde i Premier Manager, Super Manager osv. Kig også forbi KLUBHUSET, som er en gruppe, hvor selv de mindste deltajer kan diskuteres med andre managerspillere!

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *