Kaptajn-skifte i Canada

Turen er kommet til Canada, hvor Motor Manager runde 9 finder sted. Husets faste ekspert, Lars Kroot, er klar med sine tips og skarpe betragtninger forud for den spændende runde, hvor Verstappen ikke længere er at finde blandt anbefalingerne.

Oooooo Canada

Vi skal en tur over til det smukke land Canada i Motor Manager runde 9, hvor vi har endnu en spændende runde i vente. Efter 8 runder begynder vi nu at stille spørgsmål til, hvor styrkerne i feltet ligger.

Er Red Bull virkelig stadig de bedste? Sidste år startede Perez’s nedtur efter Monaco, kommer det til at ske igen? og hvordan håndterer Perez det pres.

Lad os se på det – og så venter der også tre tips til Motor Manager 2024.

Styrkerne hos konstruktørene

De sidste mange år har vi bare gået med idéen om, at lige meget, hvad der ville ske, så var Red Bull de store favoritter, og alle prøvede at fange dem. Nu står vi i en situation, hvor de måske er ved at blive indhentet.

McLaren og Ferrari bliver ved med at finde performance i opgraderingerne. Og jeg ved at prisen for at fikse Perez’ bil koster Red Bull dyrt – både i reparation, men også i manglende opgradering og udvikling. 

3 tips til Motor Manager runde 9

Must have
Charles Leclerc
Ferrari
10.395.000
vs.

Jeg er ret overbevist om, at der er et såkaldt powershift nu i feltet, og selv hvis Verstappen ikke havde ramt muren i sidste omgang i Monaco, så var Leclercs omgang så god, at jeg stadig ikke er sikker på, Max havde været hurtigere. Klar anbefaling herfra. 

Kaptajnen
Lando Norris
McLaren
10.125.000
vs.

Så kom dagen jeg ikke tror mange havde regnet med! Men Verstappen ser bare ikke ud til at være det rigtige valg mere. McLaren har fået en masse opgradering, og de ser meget, meget stærke ud. Taget i betragtning af, at Red Bull nok heller ikke kommer med mange opgraderinger mere i år, så er det på tide, der sker noget nyt. 

Den billige
Yuki Tsunoda
RB F1 Team
4.663.000
vs.

Han stopper simpelthen ikke med at præstere over forventning, den formstærke japaner. Igen i Monaco viser han den styrke han kører med i år, og jeg forventer stadig mange gode ting ham i de kommende runder.

Top 3: total vækst
Spillet er slut
0
1.
0
0
2.
0
0
3.
0
Holdet.dk
Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *