
NFL Week 1: Garoppolo til Kittle kan sikre en topplacering
11. september 2020 LynholdetVært for Klubhuset Andreas Vidførle sætter NFL under loop, og kommer med tre anbefalinger til Sunday Night Football på Lynholdet.dk
NFL startede torsdag nat, hvor Kansas City leverede den forventede sejr. Søndag starter NFL dog rigtigt, når der kl. 19.00 er hele 9 kampe i gang efterfulgt af 4 sene natkampe.
KLUBHUSET har sammen med deres NFL eksperter sat et slagkraftigt Lynhold til søndagens spil.
Som udgangspunkt er det klogest at bruge pengene på en god Quarterback og nogle stærke Tight Ends. Da en god pointhøst fra Defense også er nødvendigt for at nå til tops i spillet, bør man ikke gå på kompromis her.
Spar ikke på Defense
Der er mange uvisheder op til starten på den nye sæson, men med udgangspunkt i sidste sæsons statistikker er vi endt op med Eagles på Defense. De møder en utrolig svag Washington offensiv, der sidste sæson afgav 8. flest point til modstandernes Defense og som tillod 5. flest sacks.
Billig kicker med kæmpe potentiale
På kickeren kan der spares lidt penge ved at tage den billige Colts kicker Rodrigo Blakenship. Han har overtaget pladsen fra den ellers rigtig fornuftig spillende Chase McLaughlin. Det signalerer imidlertid at forventningerne til den tidligere vinder af The Lou Groza Award (prestigefuld pris der går til årets bedste College football placekicker) er stor.
Tidligere vindere tæller NFL-kickere såsom Janikowski, Nugent, Gano. De spiller i en offensiv, der bør lave masser af point, men måske mangler den sidste kvalitet for at nå hele vejen i End Zone.

Der er ingen tvivl om, at Ravens kommer til at lave masser af point, men det bør også give muligheder for Browns offensiv. Odell Beckham jr. har nu haft en hel sæson til at lære sine nye holdkammerater at kender, og møder et Ravens hold der i sidste sæson gav 6 flest point væk til wide receivere.

Joe Mixon har haft lidt skadesproblemer i opstarten, men efter han har fået en ny kontrakt, figurerer han ikke længere i holdets “Injury reports”. Modstanderen fra Chargers afgav næst flest point til modstanderens runningbacks i sidste sæson, så der vil være gode muligheder for Mixon.

SF 49’ers møder en Cardinals defensiv, der sidste år var et af de hold der tillod modstanderens Quarterbacks flest point. Læg der til at Jimmy Garoppolo sidste år kastede for 741 yards og 8 touchdowns i de to møder mod Cardinals – og så skal man selvfølglig også have Kittle på TE.
Hvis du vil have tips til Premier League på Lynholdet, så har Andreas Vidførle også kigget nærmere på weekendens kampe.
Abonner på Klubhuset her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *