Optakt: 18. etape af Giro d’Italia 2021
26. maj 2021 Girospillet18. etape ligner en lang udbrudsetape. Feltet er trætte, etapen er nem det meste af dagen indtil den kuperede finale, og etapen er længere end 200 kilometer. Hvem har interesse i at holde det samlet?
Endelig var der lidt svaghedstegn at spore hos Bernal. Det må da give konkurrenterne blod på tanden.
Det bliver næppe på 18. etape, at han bliver udfordreret yderligere. Etapen er lang, det meste af etapen er flad og mere end 200 kilometer lang. I finalen er der en række bakker, og her kan et sent angreb snige sig afsted. Men helt ærligt: Hvem har interesse i at jagte i mere end 200 kilometer i løbet af dagen?
Husk at skifte ud på dit managerhold til Giroen.
Ryttertips til 18. etape
Jeg tror på et udbrud. Jeg har ikke været speciel skarp til at forudse udbrud/felt i den her Giro, men mon ikke det snart vender.
Diego Ulissi vågnede pludselig op på 17. etape, hvor han var én af de stærkeste. Hvis det er et tegn på at formen er kommet, så bliver han uhyre farlig på 18. etape, såfremt han rammer udbruddet. Finalen er næsten perfekt – det havde været bedre med en bakkespurt, men ikke desto mindre bør han være blandt favoritterne.
Andrea Vendrame har været skarp i årets løb, og italieneren er stærk både på stigninger og i en gruppespurt. Rammer han udbruddet, kan han blive svær at slå, skulle det ende i en decimeret spurt.
Da Vincenzo Albanese var U23-rytter, var han uhyre skarp i afslutninger som denne: Stærk på bakkerne og hurtig i en spurt. Det er ikke gået specielt godt for ham efter overgangen til de professionelle, men den her etape bør stadig være fornuftig. Har han stadig benene, kan han godt blive en overraskelse.
Du kan finde en længere optakt (uden managerfokus) til etapen på Gregario.dk, hvor jeg også skriver cykeloptakter – eller følge samtlige tips til Giro d’ Italia managerspillet her.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *