Optakt: 2. etape af Giro d’Italia 2021
8. maj 2021 GirospilletDet bør blive sprinternes første fest på 2. etape af Giro d’Italia. Etapen, der slutter i Novara, er nemlig flad det meste af dagen.
Giro d’Italia kom godt i gang med en enkeltstart, hvor Filippo Ganna fjernede al tvivl om formen. Trods et forår, der ikke har været helt perfekt, buldrede og bragede wattmonsteret afsted som om intet var hændt, og Giro-stjernen kan atter iklæde sig løbets førertrøje – akkurat som han gjorde i sidste års løb.
På 2. etape er der 179 kilometers flad vej på vej mod målet i målbyen Novara. Alt andet end en massespurt vil være meget overraskende.
Ryttertips til 2. etape
Med udgangspunkt i ruten, er der altså lagt op til en massespurt, og mine tre bud er alle blandt feltets hurtigste folk.
Caleb Ewan er den hurtigste mand i feltet, og han ankommer med et solidt tog omkring sig. Ewan bør starte 2. etape som den store favorit, især med de spørgsmål, der forfølger konkurrenterne.
Med en værdi på 8.000.000 er det sandsynligvis eneste gang, jeg kan vælge Tim Merlier som outsider. Belgieren er et lyn og kommer til løbet som sit holds store stjerne. Han mangler gennembruddet på øverste niveau, men tag ikke fejl: han kan sagtens vinde etaper i årets Giro.
Ifølge Bardiani-holdet selv var Fiorelli sidste års Giro-overraskelse. Helt så store ord vil jeg ikke bruge, men Fiorelli har bevist, at han er en ganske fin sprinter, der sagtens kan køre top10-resultater hjem i det her løb. Til prisen er han et fint køb.
Du kan finde en længere optakt (uden managerfokus) til etapen på Gregario.dk, hvor jeg også skriver cykeloptakter.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *