Optakt: 6. etape af Vuelta a España 2021
18. august 2021 Vueltaspillet6. etape byder på en efterhånden ganske traditionel Vuelta-etape: Etapen er mestendels flad, før de sidste par kilometer stiger direkte op i luften.
Efter en ørkenvandring af en flad sprinteretape på 5. etape, skifter Vueltaen igen terræn.
På 6. etape kommer der en hård stigning, da etapen slutter af med 1,9 kilometer med en stigningsprocent på 9,4 %, og da også 7. etape byder på bjerge, så kan man begynde at skifte ud på sit hold.
Husk at skifte ud på dit managerhold til Vueltaen.
Ryttertips til 6. etape
Det er en flad etape, hvilket betyder at det er meget nemt at kontrollere løbet. Favoritterne bør køre om sejren, men som vi så på 3. etape, så mangler der et hold, der ønsker at føre an forrest i feltet. Jeg tror dog på favoritterne alligevel.
Primoz Roglic er en glimrende puncheur-rytter – se bare hans resultater i Liege-Bastogne-Liege og Fleche Wallonne – og sammenholdt med hans resultater på bjergetaperne, ja, så må han være favoritten til den her eksplosive sag.
Det er svært at finde kandidater under 8 millioner, men det må efterhånden stå klart for enhver, at Mark Padun er en stjerne in spe. Ukraineren kommer til at skulle arbejde for Landa, men forhåbentligt får han lidt friere snor end sidst.
Jeg går med form snarere end egenskaber her: Michael Storer er flyvende, og han var Romain Bardets bedste hjælper. Det er ikke just en finale, han tidligere har brilleret meget i, men fortsætter han formkurven, så kan han levere et nyt pænt resultat – og måske snige sig i top15.
Du kan finde en længere optakt (uden managerfokus) til etapen på Gregario.dk, hvor jeg også skriver cykeloptakter – eller følge samtlige tips til Vuelta-managerspillet her.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *