Runde 13: Hold på hollænderen i Holland
24. august 2023 Motor ManagerRunde 13 byder på hjemmebane fordel til storfavoritten Max Verstappen – og han er da også umulig at komme uden om i manager-anbefalingerne til weekendens formel 1 løb.
Kort om sidste løb
Runde 12 blev en lidt svag omgang for de fleste managers. Da mange havde skiftet over til McLaren, blev de meget skuffet over at Piastri fik en dum DNF, selvom han havde fået en rigtig flot P2 i sprinten, som desværre ikke tæller med.
Hvem er næstbedst efter Red Bull?
Aston Martin var længe det bedste value hold i Motor Manager. Men de sidste 4 runder har McLaren vist sig, at være et endnu bedre hold, da begge kørere har været rigtig gode. Men det lyder til, at Aston Martin har fundet ud af, hvorfor at de pludselig faldt så meget bagud i performance. Det lyder også til at Aston Martin har opdateringer på vej, så er man en af dem der ikke skiftede til McLaren, så er der håb endnu.
Ingen panik, endnu.
Der er stadig 10 løb endnu, og det ligger stadig forholdsvis tæt i toppen, da det har været meget åbenlyst, hvad der har været det bedste hold at have i Motor Manager 2023. Har man stadig Aston Martin på holdet ville jeg absolut ikke skifte til McLaren, da det ikke er realistisk at hente dem som allerede er skiftet, og der er håb for Aston Martin fremadrettet.
3 tips til runde 13
Verstappen er på en mission, og der er ikke nogen ende på det han har gang i lige nu. Vi kunne godt se en Verstappen, der vinder alle løb fra nu til slutningen af sæsonen, realistisk set er det eneste der stopper ham en mekanisk DNF eller påkørsek. Han er i sin egen liga. Vinder han i weekenden, så tangerer han Vettels rekord på 9 sejre i træk.
Den snu veteran er et must have, hvis rygterne om Aston Martin er gode nok. Han er langt den bedste kører i teamet, og har mange gange i løbet af sæsonen ligget mellem de 2 Red Bulls i løbet, samt mange podier. Er stadig i et fornuftigt prisleje.
Selvom det blev til en DNF sidste løb, så er Oscar Piastri stadig et rigtig flot value køb. Man får Piastri til billigere penge end Lando, og med den pop% der er til forskel, kunne det måske være spændende at tage ham over Norris, da der er lidt at hente den vej, skulle Norris snart have en uheldig DNF.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *