
Pas på “rotationsfælderne”!
19. oktober 2024 Champions ManagerFlere af de store klubber roterer gerne deres spillere, og det kan blive en træls omgang at blive fanget i Inters, Manchester Citys, Atalantas eller Gironas rotationsfælder. Hvilke klubber man skal være særlige påpasselige med ser Linares og Vidførle blandt andet nærmere på i optakten til runde 3.
Den nye runde af Champions Manager på Holdet start tirsdag aften kl. 18.45, hvor AS Monaco møder Røde Stjerne og AC Milan møder Club Brügge.
Klubhuset består i denne uge af Andreas Vidførle og Nikolai Linares.
Hold med meget rotation
En af de store udfordringer ved Champions Manager spillet er at forudse, hvem der spiller for de store favoritter. Særlig rundens anden største favorit Girona, er et hold der roterer flittigt i denne sæson; og særligt på de offensive pladser. Selvom prisen er lav på Gironas angribere, så optager de samtidig også en angrebsplads – en plads der er dyr at spilde, hvis det viser sig at ens valgte Girona-angriber ikke starter inde mod Slovan Bratislava.
Andre hold der roterer flittigt er Serie A holdene Atalanta og Inter. Mens det særligt er i Atalantas offensiv, der er usikkerheder, er det gerne en stor del af holdet, som der roteres for Inter – medmindre der er tale om en topmodstander. I denne runde føler Klubhuset sig dog overbevist om at en af Atalantas største profiler starter inde, mens også Inters “rotationshold” virker til at forudse.
Hør i podcasten hvorfor Klubhuset ender på netop de 11 udvalgte, som kan ses længere nede i bloggen.
Podcasten til Champions Manager
For flere anbefalinger til Champions Manager, så tag og lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset sætter på deres fælleshold til runde 3. Du kan høre podcasten her:
Klubhusets hold til runde 3
Klubhusets anbefalinger
Marokkanske Eliesse Ben Seghir har gang i en god sæson i Monaco, hvor han sammen med Minamino ligger lige bag holdets spidsangriber. Monaco har startet sæsonen forrygende med 6 sejre og 1 uafgjort og Eliesse Ben Seghir har scoret 2 mål og lavet 2 assists. Sidst han var på banen var for Marokko i weekenden, hvor han scorede 2 gange.
Tyrkiske Kerem Akturkoglu har gang i en vild sæson, hvor det vælter ind med mål for både klubhold og landshold. Siden den 31. august har Kerem Akturkoglu scoret i 7 af de 10 kampe han har spillet og total set scoret 9 mål og lavet 3 assists på de 10 kampe. Meget varmere spillere finder man ikke.
Anførervalget er i denne runde en total “no brainer”. Manchester City er største favorit og når man kombinerer den største favorit med verdens farligste angriber, så kan anførerbindet ikke placeres andre steder – også selvom modstanderen Sparta Prag har startet fint i Champions League.
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *