Billede: Ronnie Macdonald (Flickr)

Junkers tips: Gunners møder kanonføde

Det travle engelske juleprogram fortsætter, og i weekenden venter 16. runde i Premier Manager, Eurosport-eksperten, Mads Junker, er igen klar med tre anbefalinger til den kommende runde. Den står i “The Gunners” tegn.

Midtugens runden i Premier Manager blev vel overstået, og der var heldigvis fine point at hente hos diverse West Ham folk, og ikke mindst hos Harry Kane (11.772.000). De fremgik alle af min seneste optakt til Premier Manager. Der var dog også mange, der brændte nallerne på diverse startopstillinger om onsdagen. Det understreger blot vigtigheden af at udnytte de små genveje, der er til “sikker” vækst. Deriblandt at vælge spillere, du kan se starter inde.

Nedenfor finder du mine anbefalinger til den kommende runde, og den står i kanonernes tegn!

Jokeren: Salomon March (2.956.000)

Solomon March er Junkers joker

Den tidligere engelske U-21 landsholdspiller er igang med et stille gennembrud i Premier League. På et Brighton-hold, der sidste år var enormt afhængige af Pascal Gross (4.741.000), er det i år March, der leverer det kreative. Han har allerede stået bag 5 assist. Det er blot en enkelt mindre end spillere som Christian Eriksen, Raheem Sterling og Eden Hazard. March har i en del kampe opereret som 10’er, men efter Gross er vendt tilbage fra skade, er han røget ud på kanten igen.

Det er dog ikke umiddelbart en dårlig ting, da det giver March muligheden for masser af indlæg med sit fremragende venstre ben. Med et ejerskab på blot 0.3 % er han en spillerne, som meget få har fået øje på. Med tanke på Brightons gode form (7 point i de sidste 3 kampe), har de fine muligheder for at fortsætte stimen ude mod hjælpeløse Burnley denne weekend.

Værdispilleren: Sead Kolasinac (4.134.000)

Junker tror meget på Kolasinac & co.

Den bosniske venstre wingback har taget glimrende over for den skadede Nacho Monreal (6.110.000), som dog er tilbage til denne weekend. Grundet et hav af skader i Arsenals midterforsvar, er det dog forventet, at Monreal glider ind i treback kæden. Således kan Kolasinac beholde pladsen på venstrekanten. En enorm fysik, offensiv kvaliteter og et godt spark er nogle af den robuste bosniers bedste våben, og med Huddersfield som modstander denne runde, er der fin mulighed for et Clean Sheet. Dertil kommer muligheden for ekstra gode point med Kolasinacs offensive stil.

Sokratis (4.666.000) er et andet glimrende alternativ til forsvarskæden, hvis man vil have mere Arsenal ind. Begge spillere er ejet af under 1.5% i Premier Manager på nuværende tidspunkt, så der er fin mulighed at gøre et lille scoop her

Den Sikre: Pierre-Emerick Aubameyang (10.202.000)

Den lynhurtige mand fra Gabon ligger øverst på topscorerlisten, og med det kampprogram, som Arsenal har foran sig, er han umådelig svær at komme udenom. Der er selvfølgelig også den “billigere” løsning i form af hans makker i Arsenal-angrebet, Alexandre Lacazette (7.852.000).

Statistisk set er Aubemeyang marginalt bedre i forhold til afslutninger (33-31), skud på mål (15-13) og flest store chancer (6-1). Derudover så har hurtig-løberen spillet 160 minutter mere end sin makker i denne sæson. Aubameyang sparker tilmed straffe, hvilket ikke er uvæsentlig i dette match-up. Rækker budgettet til det, bør man derfor vælge den tidligere Dortmund-angriber.

Junkers bud på et godt hold til runden.

The Pirates

Efter et par runder med modvind, kommer endelig vind i sejlene for mit hold, som dog kun havde fem spillere til fælles med mit mandskab i optakten. Anført af Kane, Sané og Shaqiri genfandt holdet ruten mod top 100. Til den kommende runde bliver det først besluttet i sidste øjeblik om jeg holder Xherdan Shaqiri (5.933.000), og skal jeg ud i den store Arsenal-pakke, kræver det nok også et salg af Leroy Sané (9.282.000).

Mit umiddelbare hold ser således ud, men oftest ender det alligevel med nogle ændringer. Det kender vi vist alle, ikke 🙂

Junkers eget hold til runden.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
2 kommentarer
  • Joachim P9. december 2018 kl. 23:13

    Fantastisk at I leverer optakter til PL og SL! Synes dog det er svagt, at Junkers hold altid afviger markant fra det hold han angiver i optakten.

    • Jens Poulsen10. december 2018 kl. 9:37

      Hej,
      Det er desværre et af de vilkår, som vi leverer disse optakter under. Som vi han også ofte skriver, så er den endelige startopstilling til hans hold kun vejledende. Det er fordi Mads Junker – ligesom mange andre – tjekker startopstillingen på de første kampe i runden, for derigennem at se om der er eventueller spillere, som han skal skifte ind/ud til aller sidst.
      Mvh Jens, Holdet.dk

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *