Junkers Tips: De Røde Djævle rejser sig
25. december 2018 Premier ManagerDe traditionsrige Boxing Day kampe står for døren, og Mads Junker har et par hårdtslående manager-tips til runden, som kan slå dine venner knock-out her imod slutningen af spillet.
Anbefalingen af Lovren i sidste runde vidste sig ganske frugtbar, mens Hazard endnu engang fik bevist han er en mand man ikke kan, og skal, stole på. Men det har man snart vænnet sig til med den lille ugidelige belgier.
Til den kommende runde har jeg bl.a. kig på et genrejst Man Utd hold.
Jokeren: Jesse Lingaard (6.381.000)
Hvilken start for Ole Gunnar Solskjær som manager i United, også selvom modstanderen var Cardiff. Waliserne havde dog vundet tre kampe i træk på hjemmebane, så sejren på 1-5 skal trods alt ikke negliseres alt for meget.
Flere spillere viste sig flot frem i det opgør. Heribland Jesset Lingaard, som fra sin position på højre wing, tog masser af dybe løbe ind bag Marcus Rashford (7.025.000), og spillede dermed effektivt som den forreste angriber.
Noget af det mest bemærkelsesværdige ved opgøret, rent statistisk, var at De Røde Djævle havde en boldbesiddelse på intet mindre end 75,4 %. I resten af sæsonen har det tal ligget på 53,2 %. Det kunne tyde på en ny (gammel) spillestil.
Ydermere spillede de betydeligt mere langs jorden og igennem midten. Antallet af indlæg var halveret fra deres normale gennemsnit. Uden Lukaku giver det selvfølgelig mening, og derfor får Lingaard endnu mere at arbejde med, hvis det bliver vejen frem under Solskjær. Han scorede også på straffe, mens Poul Pogba (7.558.000) var på banen. Hvilket indikerer, at han er den nye straffesparksskytte fremadrettet.
Man Utd tager imod Huddersfield, der ligner de fuldstændig har mistet pusten med 5 nederlag i træk. Tabet af Aaron Mooy gør det ikke nemmere for danskerklubben at få gang i maskinen igen.
Med et ejerskab på blot 3 % er den unge englænder et glimrende køb. En spiller der endda kan stå på holdet i resten af spillet, da United har et fremragende program de sidste tre runder.
Værdispilleren: Anthony Martial (6.080.000)
Uniteds topscorer i sæsonen, og spilleren med mest vækst i PL Manager spillet for klubben, ligner et godt køb til de sidste tre runder af Premier Manager – Efterår 2018. Med Romelu Lukaku (9.422.000) og Alexis Sanchez (6.964.000) ude til runden 2. juledag, bør det blive genvalg til front-trioen, der gjorde det af med Cardiff.
Anthony Martial virkede som en spiller der endelig blev sluppet fri af sine tunge arbejdstøjler (ligesom de fleste andre Manchester spillere nu også gjorde). Han var den spiller med flest boldberøringer på den sidste tredjedel af banen og i feltet i det opgør. Han var også den spiller i hele runde 18, der skabte flest chancer.
Det kunne ligne et varsel om en ung franskmand, der kommer til at udfolde sit store talent fremadrettet. Til “blot” 6 millioner er der masser af værdi i Martial til de sidste tre runder.
Den Sikre: Harry Kane (12.222.000)
Det bliver Harry Kane eller Mohamed Salah (12.738.000 mio.), der skal slås om bindet i den kommende runde, og ganske som forudset for nogle uger siden, så er begge spillere ved at finde målformen her i vintermånederne.
Valget af Kane som anfører hænger primært sammen med faren for rotation/mindre spilletid til Salah, eftersom Liverpool har to store kampe mod Arsenal og Man City, på bagkant af deres hjemmekamp mod Newcastle.
Tottenham ligner outsideren til de to forventet mesterskabs konkurrenter, og med et relativt nemt juleprogram kan Kane og co. være at finde helt på siden af Liverpool og Man City
The pirates
En pludselig medvind sendte mig tilbage mod top-100, omend West Hams hjemmebane nederlag gjorde ondt. Til den kommende runde skal der skiftes ud, eftersom Man Utd, som beskrevet ovenfor, pludselig bliver ganske interessante at få ind på holdet, med tanke på deres slutprogram her i spillet, og det spil de fremviste mod Cardiff.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *