Junker’s tips: Vælg The Kanester
4. oktober 2018 Premier ManagerSidste runde gave + 120.000 i vækst til alle tre anbefalinger, og til denne runde har Eurosport’s kommentator fundet frem til to Tottenham-spillere og en franskmand, der står over for sit gennembrud. Tjek Junker’s tips her.
Seneste runde var en ganske succesfuld en af slagsen. Alle tre anbefalinger lavede over 120.000 i vækst, og tilmed var der mål fra en del tidligere anbefalinger såsom Mesu Özil, Jonny Castro, Eden Hazard og Raheem Sterling. Forhåbentligt kan denne rundes tips vise sig lige så brugbare
Jokeren: Anthony Knockaert (3.255.000)
Den franske kantspiller mangler at blive endegyldigt forløst i Premier League, men det ser ud til det snart sker. Da Brighton rykkede op forrige sæson blev han kåret til årets spiller i The Championship. Forventninger var derfor høje da franskmanden trådte ind på den helt store engelske scene. Sidste sæson var dog en stor skuffelser, hvilket han selv har forklaret med forskellige problemer i privatlivet. Siden starten på den nye sæson ligner han dog mere den Knockaert vi lærte at kende i den næstbedste række.
En enkelt scoring og tre assist er det blevet til indtil videre for midtbanespilleren. Så når West Ham kommer på besøg til en lige fredags kamp kan han blive den afgørende forskel. London-holdet ser ud til at have fundet melodien på hjemmebane, men det er stadig et mandskab der ikke leverer alverden på fremmed græs. En favorabel pris, en offensiv position, to gode kampe i træk og blot 0.4% ejerskab gør at han får en anbefaling herfra.
Værdispilleren: Kieran Trippier (4.549.000)
Højrebacken med den fremragende sparketeknik ligner et oplagt køb til den kommende runde. Hans pris er stadig ganske betalbar, og et par skader i Tottenham truppen gør det kun endnu mere attraktivt at investerer i den engelske landsholdsspiller. Christian Eriksen er ude med en maveskade, så dødboldene er Kieran Trippier’s. Serge Aurier har desuden problemer med låret, så der burde ikke være tvivl om, hvorvidt han starter inde. Vi har allerede set ham score et vidunderligt frisparksmål i denne sæson, og hans samarbejde med Harry Kane kan ligeledes føre til assist. Derudover har han en god mulighed for et Clean Sheet med tanke på, at det er Cardiff der gæster Wembley i weekenden.
Den Sikre: Harry Kane (10.898.000)
Det er blevet tid. Gode gamle Harry Kane ligner en mand, der igen har fundet sit niveau, og han er umulig at ignorerer til den kommende runde. Jeg har været skeptisk omkring VM topscoreren siden han kom tilbage fra sin skade i april, og jeg synes reelt han først har virket fuldstændig fit de seneste 14 dages tid. Et glimrende bevis så vi senest onsdag aften, da han på klassisk Kane-maner scorede mod Barcelona.
Under VM lignede han ikke den Harry Kane vi har set år efter år i Premier League. Men hans evne til at eksekverer straffespark er unik, hvilket vi så i Rusland og ditto har set de seneste runder. Det er ydermere en mand, der spiller fuld tid nærmest hver gang. Der er det omvendt en smule frustrerende med Agüero, der sjældent runder de 70 min. Så find tegnebogen frem, og få råd til The Kanester.
The Pirates
En solid runde blev det til, og et spring på små 300 pladser. Så jeg er nu i top 400 i præmiepuljen. Havde Chelsea så gidet dække op de sidste 4 min af kampen mod Liverpool, var det for alvor blevet en fremragende runde, men Daniel Sturridge’s mål betød ingen “clean sheet”-bonus til Marcos Alonso eller “afgørende mål”-bonus til Eden Hazard. Oveni fik målet også 2 x sejrs-bonus til at forsvinde op i aftenluften over Stamford Bridge. Tak for det kære Disco-Danny…
Til den kommende runde skal jeg have finansieret et Harry Kane køb, og det koster Sergio Agüero pladsen. Med årets sværeste kamp på programmet var det planen allerede for et par runder siden, så derfor en smule ærgerligt at Kane ikke kunne vente bare en runde mere med at starte mål-motoren. Nuvel, så er den varm, og al historik viser han ikke slukker den førend maj måned eller en skade kommer på tværs.
Tjek også Mads Junkers managertips til Super Manager – runde 12.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
Også at bemærke, så spillede Pedro Rodriguez for Chelsea i Europa League, så han er forhåbentligt fit for fight i weekenden – et noget billigere alternativ til Eden Hazard.