Junkers tips: Guldet ligger hos oprykker
28. september 2018 Premier ManagerSidste rundes anbefalinger endte med at være lidt lunkne for Junker. Succeshistorierne blev overskygget af skuffelserne. Det skal revanchere, når den erfarne managerspiller igen ser frem imod den kommende runde i Premier Manager.
Selvfølgelig valgte Mesut Özil at være Mesut Özil, når jeg anbefalede ham. Raheem Sterling og Sergio Agüero anbefalingen leverede som forventet, selvom der kunne har været et større individuelt udbytte for de to efter en 0-5 sejr. Nedenfor kigger jeg fremmod den kommende runde i Premier Manager, hvor særligt ét af oprykkerholdene fanger min interesse.
Jokeren: Matt Doherty (3.229.000)
Wolves var endnu engang bund solide i weekenden på trods af, at det var Old Trafford, der lagde græs til deres uafgjorte opgør. Jeg har tidligere anbefalet Jonathan Castro Otto (3.374.000) som et jokerkøb, og nu er turen kommet til hans wingback kollega, Doherty.
Som et af de få mandskaber spiller Wolves stadig med wingbacker, og Doherty ligger i top-3 over forsvarer med flest afslutninger og boldberøringer på modstandernes sidste tredjedel. Han har allerede leveret en enkel assist i sæsonen, og med det kommende kampprogram burde der være mere i vente. De seneste tre sæsoner har lavet elve mål, så det er ikke underligt, at han rangerer højt i diverse statistikker. Han er eksempelvis den forsvarer i spillet med flest “skud på mål” sammen med Michael Keane (3.282,000) fra Everton. Fire skud inden for rammen er det blevet til. Det er flere end spillere som Pierre-Emerick Aubameyang, Pedro, Ruben Neves, Wilfried Zaha og Roberto Firmino.
Wolves har fire fine kampe i streg, startende med hjemmekampen mod Southampton, som ikke ligefrem sprudler af offensiv kvalitet. Den offensive irer er ejet af under 1%.
Værdispilleren: Raul Jimenez (3.969.000)
Som nævnt ovenstående, så har jeg fin fidus til Wolves i denne runde. Derfor kommer deres centerangriber også ind i billedet som et muligt køb.
Jimenez har sat sig solidt på positionen som forreste mand, og samspillet med Diogo Jota og Helder Costa viste sig senest mod Manchester United som værende utroligt velfungerende. Mexicaneren er kommet fint igang med sæsonen med to mål og én enkel assist. Der kan dog være mere i vente de kommende uger. Han er en blandt fem spillere der deler 2. pladsen for flest skud på mål i spillet (syv), hvilket selvsagt indikerer en vis trang til at afslutte. Til den relativt lave pris, tilbyder Jimenez rigtig god værdi.
Den Sikre: Sergio Agüero (9.018.000)
Det er en smule trivielt at anbefale den lille argentiner gang på gang, men han leverer bare den vækst, han skal. City er suverænt rundens største favorit, og det kunne igen begynde at dufte af, at det var tid til et Agüero-hattrick. Her får derfor også bindet.
The Pirates
Et hop på fire pladser i den samlet stilling vidner om en runde på det jævne. Tre gange -5000 til Matteo Guendouzi, Ricardo Pereira og David Silva var voldsomt skuffende. Heldigvis redde clean sheet til mine Crystal Palace drenge og Agüeros anførerbonus noget af æren. Det skal dog blive bedre i denne runde.
Jeg skal ind på Wolves med et par spillere, og samtidig have et øje på, om Citys Benjamin Mendy (3.454,000) meldes klar. Lige nu ligner det dog, at mit hold kommer til at se ud på nedestående måde.
Husk også, at du kan læse min optakt til den kommende runde i Super Manager her.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
Et godt bud på en rimeligt godt prissat angriber er Richarlison hjemme mod Fulham. Det røde kort har kostet, men tror han er klar til at score flere mål for Everton.
Ja men de så også elendig forsvare.. der vil Mitrovic nok også ramme 1 hvis ikke 2. Og til,prisen og transfer gebyr.. en del billigere.
Jeg vil mok hold wolvs i forsvar og have en angriber fra Bournemouth.