Kick-off analyse: Se Klubhusets start 11’er
10. januar 2020 Premier ManagerFrederik Ingemann fra Klubhuset sætter sin start 11’er 24 timer inden kick-off i Premier Manager – Forår 2020. Se videoen her.
Vardy, Mané eller Abraham?
Spørgsmålene presser sig på, og du har garanteret allerede skiftet ud 117. gange på nuværende tidspunkt.
Men fortvivl ej.
Frederik Ingemann, som er vært på manager podcasten Klubhuset, har i dag skiftet mikrofonen ud med et kamera og viser dig her, hvordan han stiller sit hold til 1. runde i Premier Manager – Forår 2020.
Premier Manager optakt
Du kan også spille med i Klubhusets gruppespil, hvor du kan dyste imod værterne Andreas Vidførle-Pedersen og Frederik Ingemann. Gruppen hedder “Klubhuset”.
Hvis du mangler flere tips til dit managerhold, så kan du stadig nå at høre podcast-optakten til første runde i Premier Manager – Forår 2020.
Her er Klubhuset skeptiske med at vælge Chelsea-spillere og anbefaler derimod at man går med Manchester City. Af konkrette anbefalinger peger de på Ismaila Saar (2.500.000) fra Watford, Djibril Sidebe (3.500.000) fra Everton og som et muligt kaptajnvalg Kevin De Bruyne (8.000.000) fra Manchester City.
Usandsynlig vinder
I efterårets managerspil baseret på Premier League overraskede Kristian Jensen alle. Med et basis-hold, kun to udskiftninger i hele spillet og ingen Liverpool-spillere på holdet formåede han at vinde over mere end 40.000 andre hold.
Kristian Jensen har i foråret især fidus til Arsenal. De er kommet på ret køl efter at have fået Arteta som træner. Brighton og Leicester får også en anbefaling med på vejen fra den forsvarende mester.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *