Sats På – Din hjælpetræner til Super Manager
1. juli 2022 Super ManagerHver onsdag sætter Lasse Fosgaard og Nicolaj Bisgaard sig bag mikrofonen og varmer op til managerspillet baseret på Superligaen. Hør seneste episode af Sats På podcasten her.
30 minutter med interviews, Superliga data og masser af manager tips. Følg Sats På på din favorit podcast app – og få en notifikation hver gang, der er nye tips.
Hør seneste episode her:
De to værter
De to værter bag Bold.dk’s manager-podcast – Sats På – er Lasse Fosgaard og Nikolai Bisgaard. Den ene spiller med hjertet og den anden med hjernen.
Lasse “hjertet” Fosgaard
Ti sæsoner er det blevet til for Lasse Fosgaard i Lyngby’s kongeblå dragter – og heraf fire af dem i Superligaen. Den offensive back kommer med værdifuld indsigt og gode kontakter fra den bedste danske række. Som managerspiller er Lasse Fosgaard den mere satsende type, som spiller med hjertet og følelserne. Hver uge interviewer Fosgaard en af de bedste Superliga-spillere i runden, og får deres syn på det kommende kamprogram.
Nicolai “robotten” Bisgaard
Data er nøglen til Nicolai Bisgaards manager-valg. Med en baggrund som civilingeniør og fortid indenfor betting, så ved Bisgaard alt om, hvordan man jonglerer sports- og manager-data. Han har flere top 100 placeringer i managerspil på Holdet.dk – og har på få år udviklet en model – også kaldet Botten (eller robotten) Anna – som hjælper med at forudsige den potentielle vækst for spillerne i Super Manager.
3-kamp om håneretten
Til hver runde afholder de to værter en 3-kampe, hvor de udfordrer hinanden indenfor tre kategorier. Den med den bedste anbefaling vinder – og så afslører de selvfølgelig også deres eget hold inden rundestart.
Disse tre kategorier dyster de i:
- Kaptajnen: Den spiller, som vil score størst vækst i runden.
- Den undervurderede: En spiller, som har under 10% i popularitet.
- Den overvurderede: En spiller som er populær, men som man bør undgå.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *