Hvem løber med sejren?

Sidste chance for at flyve til tops på ranglisten og i miniligaen – for spillets afsluttende runde står for døren! Det kan sjældent betale sig at handle til én runde, men hvis du ikke kan lade være, bør du gå efter spillere med lav popularitet.

Runde 15 af Serie A Manager – Efterår 2022 sparkes igang fredag den 11. november klokken 20:45, når Empoli tager imod oprykkerne fra Cremonese på Stadio Carlo Castellani.

Netop Cremonese stjal overskrifterne i midtugerunden, da de formåede at spille uafgjort mod AC Milan. Det betyder dog ikke, at de forsvarende mestres spillere er uattraktive til den kommende runde, hvor de er favoritter mod Fiorentina.

Hold igen med udskiftningerne

Der er kun én runde tilbage af efterårets Serie A Manager, så det kan ikke betale sig at lave mange udskiftninger. Det vil nemlig være svært at tjene transfergebyret hjem igen.

Dog er det uoplagt at beholde spillere fra eksempelvis Udinese og Fiorentina. De møder nemlig henholdsvis Napoli og AC Milan, så medmindre du tror på mirakler, må du handle nye spillere.

Hvis du vælger at lave transfers til runde 15, er det vigtigt at have popularitetsprocenten in mente. Køber du de mest populære spillere, er du allerede bagud grundet transferomkostningerne. Du har samtidig ikke mulighed for at differentiere dig fra konkurrenterne.

Spillere valgt af under 10%

Der er i denne rundes optakt særlig fokus på at holde popularitetsprocenten i bund. Alle 8 spilleranbefalinger er derfor valgt af færre end 10%.

På trods af Napolis ekstremt gode stime er både deres målmand og deres straffesparksskytte gået under radaren.

Roma er, sammen med Napoli, favoritter til at holde nullet i den kommende runde. Derfor bør den mindst populære af deres startende forsvarsspillere også klikkes ind på holdet. De har derudover en yderst attraktiv midtbanespiller til kun 2,2 millioner, som scorer imponerende højt på xa90.

Det bedste kaptajnvalg til runden, hvis man ønsker at skille sig ud, er at finde hos enten Bologna eller AC Milan. Mange vil, af gode grunde, sætte anførerbindet på Napolis Victor Osimhen, og det er derfor oplagt at søge andre veje med henblik på at skille sig ud og overhale konkurrenterne.

Herunder får du 8 spilleranbefalinger, som alle har en popularitetsprocent på under 10%, så du kan klare dig bedst muligt i sidste runde af Serie A Manager.

8 tips til 15. runde

Muren
Alex Meret
Napoli
6.974.000
vs. Internazionale

Med det tætte kampprogram i Serie A er der en vis fare for rotation, og dermed at ens spillere ikke kommer på banen. Dog er Meret sikker i startopstillingen, og med Napolis gode form er han et must at få ind på holdet. De har vundet de seneste fem opgør mod Udinese, og førerholdet vil med størst sandsynlighed holde målet rent, i følge bookmakerne.

Den billige mur
Wladimiro Falcone
Lecce
3.934.000
vs. Lazio

Lidt af et sats, men hvis budgettet virkelig er presset, er Lecces defensiv ikke helt håbløs at kigge imod. De møder nemlig Sampdoria i den kommende runde, som er det hold, der kommer til færrest målfarlige chancer. Lecce har samtidig haft nogle opløftende resultater – med blandt andet uafgjort mod Napoli og en sejr over Atalanta i sidste runde.

Den solide
Gianluca Mancini
Roma
4.014.000
vs. Bologna

Roma er store favoritter i både kampen og til at holde målet rent, og så er de det hold som, målt på ‘expected goals against’, lader modstanderen komme til færrest målfarlige chancer. Mancini er den mindst populære af de startende Roma-spillere, og er derfor oplagt at få ind på holdet med henblik på at skille sig ud.

Enableren
Cristian Volpato
Roma
2.278.000
vs. Bologna

Den helt billige Volpato er begyndt at få spilletid for Roma, og fik sågar lov at starte inde i kampen mod Sassuolo. På imponerende vis er han kommet op på 0,14 xg90 og 0,69 xa90, hvor sidstnævnte er højere end spillere som Khvicha Kvaratskhelia og Paulo Dybala. Selvom han er billig, kan det derfor sagtens blive til mål og assists.

Den frække
Hakan Calhanoglu
Internazionale
7.045.000
vs. Napoli

Det kan godt være, at Inter møder Atalanta – men i den sidste runde skal der satses, og Calhanoglu er oplagt at satse på. Han har generobret straffesparkstjansen i Inter, hvilket vi så i 6-1 sejren over Bologna i runde 14, hvor han både scorede og assisterede. Derudover er han, målt på xG, den mest målfarlige midtbanespiller i Inter.

Den uopdagede
Hirving Lozano
Napoli
6.788.000
vs. Internazionale

En anden straffesparksskytte som skal ind på holdet, er Napolis Hirving Lozano. Han er kun valgt af 2,4%, hvilket er meget lavt taget førerholdets høje popularitet i betragtning. Lozano er et oplagt køb, hvis man ønsker at skille sig ud i spillets sidste runde. Med Napolis store favoritværdighed mod Udinese kan de fortsætte stimen af ligasejre.

Det vovede kaptajnvalg
Marko Arnautovic
Bologna
5.671.000
vs. Roma

Målt på ‘expected goals’ ligger han blandt angribere som Tammy Abraham og Dusan Vlahovic, men hans popularitetsprocent er ikke i nærheden af deres. Kun 6,2% af spillet har ham på holdet. Med 7 scoringer indtil videre deler han andenpladsen på topscorerlisten med Lautaro Martinez, og så sparker han straffe for Bologna.

Kaptajnen
Olivier Giroud
AC Milan
7.710.000
vs. Salernitana

Franskmanden bør være tilbage i start 11’eren efter sin karantæne, og kan meget vel blive tungen på vægtskålen i efterårets Serie A Manager. Han er kun valgt af 6,5%, på trods af, at han er den mest målfarlige Milan-spiller. 0,70 xg90 har han registreret indtil videre, og han får sommetider lov at sparke straffe.

Top 3: køb
Handel lukker om:
7
1. Mateo Retegui
Atalanta
6.785.000
6
2. Yann Karamoh
Torino
2.100.000
5
3. Ademola Lookman
Atalanta
5.679.000
-14
1. Patrick Dorgu
Lecce
3.183.000
-6
2. Tete Morente
Lecce
2.749.000
-5
3. Nicolo Zaniolo
Atalanta
3.020.000
Skift ud

Hvis du skal varme op til VM Manager 2022, så kan du læse vores VM Formbarometer for danskerne.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *