Byg din finalestamme!
4. maj 2023 Serie ManagerÆrgerlige transferpenge kan blive tungen på vægtskålen, når den endelige vinder skal findes. Med fem runder tilbage er det på tide at handle ind til resten af spillet, og derfor får du to langsigtede anbefalinger til hver position, en billig og en dyr.
19. runde af Serie A Manager – Forår 2023 starter lørdag den 6. maj klokken 15:00, og der er lagt op til et brag af en fodbolddag.
AC Milan tager imod Lazio på San Siro, og senere på aftenen mødes Roma og Inter på Stadio Olimpico.
Konsekvenser af midtugens kampe
Når der skal tages højde for klubbernes sidste kampe af dette års Serie A, er det vigtigt at have én ting in mente – hvorvidt de har noget at spille for.
Vinder Napoli torsdagens kamp mod Udinese er de mestre, og det kan meget vel resultere i, at luften går ud af ballonen hos det syditalienske hold. Det samme kan ske hos Lazio, hvis deres mulighed for at vinde Scudettoen forsvinder torsdag aften.
Attraktive klubber
Juventus har derimod stadig en hel del at spille for. Kampen om top fire, og dermed kvalificering til Champions League, er stadig uafgjort. Vinder Juve’ ikke minimum fire af deres næste fem kampe, kan det koste dem CL. Vi ved, at Allegri er dygtig til at lukke ned og holde nullet når det virkelig gælder, og defensive Juventus-investeringer er derfor ideelt.
AC Milan kæmper også om top fire, og kvalificerer sig på nuværende tidspunkt kun til Europa Conference League. Det er helt uacceptabelt for de forsvarende mestre. Der vil være ild i øjnene hos de rød-sorte fra Milano i de næste par uger, og det vil man som manager gerne købe sig ind på.
De to ovenstående klubbers spillere er i den dyre ende, men heldigvis er der også klubber som har meget at spille for, lave spillerpriser og gode kampprogrammer.
Oprykkerne fra Lecce vil gøre alt for at holde sig på den gode side af nedrykningsstregen. Mod hold som Verona, Spezia, Monza og Bologna har de god mulighed for selv at afgøre deres skæbne.
Salernitana står i samme situation. I sidste sæson så man, hvor højt et niveau de kan nå, når det virkelig gælder. De overlevede nedrykningsfaren, og kæmper med næb og klør for at gøre det igen.
Herunder får du 8 spilleranbefalinger til runde 19 af Serie A Manager. Alle er langsigtede køb, som med god vilje kan beholdes i resten af spillet.
8 tips til 19. runde
Lecce ligger blandt topholdene på “expected goals against”, og det er ret usædvanligt for et oprykkerhold. Med en beskeden pris på lidt over fire millioner er Falcone dermed ikke blot et budgetvenligt køb, men også én, som gennem sæsonen har holdt stram disciplin i defensiven, og lukket ned for offensive forsøg fra modstanderne.
Af de fire hold med de bedste programmer, er Juventus’ Szczesny klart den keeper, som har størst “clean-sheet”-potentiale. Og af alle holdene i Serie A, er han uden tvivl det bedste langsigtede køb. Juventus har kun lukket 28 mål ind, selvom deres xGA ligger på 34,87. Det vidner om et enormt defensivt niveau, som er båret af den polske målmand.
For de chancelystne managers, er Sambia et virkelig interessant køb. Det faktum at han er indskifter, kan retfærdiggøres med den meget lave pris. Han ligger nemlig på omkring 2 millioner. Han er en x-faktor spiller, som i sine 607 minutters spilletid har registeret en xG90 på 0,09 og en xA90 på 0,13. To meget flotte tal for en billig forsvarer.
Hernandez befinder sig i en helt anden prisklasse, men også på et helt andet niveau. Han har sommertider vist sig som en joker i Milans offensiv, som pludselig kan komme bragende ud af det blå og lave mål på samlebånd. Hans teknik er sublim, og han har et stort overblik. 0,15 xG90 har han registreret indtil videre.
Der er ingen vej udenom Miretti, som vidst nok havde fået en højere pris, hvis han var fast i startopstillingen, da forårets managerspil blev lavet. 0,18 xG90 og 0,12 xA90 har han registreret i sine knap 1200 minutters spilletid i sæsonen, hvilket vidner om en spiller, som kan holde et stabilt niveau og kontinuerligt lave målfarlige bidrag.
Lecces 26-årige brasilianer har gennem størstedelen af sæson været fundament for oprykkerne, som på trods af stabile præstationer mod blandt andet topholdene, stadig ligger i den kedelige ende af tabellen. Han er straffesparksskytte og afgør ofte kampene med sine offensive kvaliteter, som ses i hans flotte xG90 på 0,22 og xA90 på 0,16.
Boulaye Dia har taget fusen på de fleste med hele 15 mål i sæsonen, og pt ligger har han tredjepladsen på topscorerlisten. Og det er ikke held, som har ført ham så langt, men derimod et ekstremt højt niveau. Kigger man på Understats “xG”, skulle han have scoret 8 mål, men han har overpræsteret væsentligt og scoret fra uoplagte positioner!
24 mål lavede han i sidste sæson, og uanset hvor godt det går i de næste 5 kampe, bliver det svært for Vlahovic at tangere sidste års pragtpræstation. Efter et kort skadesforløb tyder meget dog på, at han er tilbage på et højt niveau, for han scorede det afgørende mål mod Lecce i sidste runde. Hans xG90 ligger ydermere på flotte 0,52.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *