
Denne Atalanta-spiller er et bedre valg end Højlund!
25. januar 2023 Serie ManagerHøjlund er på alles læber med sine 4 mål siden nytår, og det har sendt hans popularitetsprocent i vejret. En anden spiller fra Atalanta er til gengæld gået under radaren, på trods af at han er mere målfarlig end den danske komet!
5. runde af Serie A Manager – Forår 2023 starter fredag den 27. januar klokken 18:30, når Bologna tager imod Spezia på Stadio Renato Dall’Ara.
Sidste runde bød på flere overraskelser! Empoli sejrede over Inter, og Lazio havde en målfest mod Milan, da de vandt 4-0 over de forsvarende mestre.
Alt kan ske i Serie A – og måske er det uforudsigeligheden der gør ligaen til verdens fedeste. Netop uforudsigeligheden kan dog også være en frustration, for som manager vil man gerne regne det hele ud på forhånd.
Hvad gør man for eksempel, hvis man har fire spillere fra Napoli på sit hold, og de møder Roma i den kommende runde?
Napoli-dilemma
Mange af Napolis spillere ligger blandt de mest populære i forårets managerspil, men i den kommende runde møder de Roma. Det er derfor lidt af et dilemma, hvorvidt der skal findes erstatninger til de attraktive spillere fra førerholdet.
På den ene side kan det være fristende at sælge eksempelvis Victor Osimhen, Min-Jae Kim eller Lobotka og dermed få penge til spillere med en mere attraktiv kamp i runde 5.
På den anden side kan det blive dyrt, hvis man sælger, og Napoli vinder over Roma. Napolis spillere skal nemlig tilbage på holdet igen i den efterfølgende runde, for deres kampprogram er suverænt fra runde 6-9.
Konklusionen er derfor, at det ikke kan betale sig at sælge sine Napoli-spillere til den kommende runde grundet transferomkostningerne.
Målrige kampe i vente
Hvis du er nødsaget til at lave transfers, er Atalanta et af de hold, som du bør kigge i retning af både defensivt og offensivt.
I defensiven kan et køb af Lecces enabler samtidig give luft i budgettet til Inters mest målfarlige forsvarsspiller, som er svær at komme udenom.
Lazio møder Fiorentina i den kommende runde, og “I Biancocelesti” har for vane at vinde stort i opgørene mellem de to hold. Derfor skal holdets “xG90”-præsident også ind på holdet.
Rundens bedste kaptajnvalg er at finde i AC Milan! Se hvem herunder hvor du får 8 tips til runde 5 af Serie A Manager.
8 tips til 5. runde
Den mest populære midtbanespiller, som er ejet af hele 51,9%, har desværre raget en omgang sygdom til sig. Nogle kilder peger på, at han er i bedring, og potentielt kan blive klar til kampen mod Roma, men den endelige afgørelse kan komme helt op til rundestart. Hold øje med om han bliver klar eller ej, -5000 point er et sandt manager-mareridt.
Den efterhånden rutinerede keeper, Juan Musso, er rundens bedste målmandsvalg. Atalanta har holdt nullet i deres seneste to opgør mod Sampdoria, der fastholder titlen som Serie A’s mindst målfarlige hold baseret på “expected goals”. Musso kan tilmed beholdes i runde 6. “La Dea” møder nemlig Sassuolo og bør lave et clean-sheet i den kamp også.
Lecce er store favoritter mod Salernitana, og ifølge både La Gazzetta og Fantacalcio får Baschirotto endnu en gang en plads i startopstillingen. Der er kun fordele at finde ved at købe den 26-årige italiener. Han koster kun 2,7 millioner, har et godt kampprogram, er kun valgt af 1,3%, og så viste han i Lecces kamp mod Milan, at han kan score mål.
Inter møder oprykkerne fra Cremona, som har underpræsteret deres xG væsentligt siden nytår. De kan simpelthen ikke få bolden i nettet, og får særligt svært ved det mod et Inter-hold med en lav xGA. Udover clean-sheet potentialet er Dimarco en af ligaens mest offensive forsvarsspillere med en xG90 på 0,12 og en xA90 på imponerende 0,31!
Det har været en lang proces for Boga at lande i Atalanta, men han har fundet sit høje niveau fra Sassuolo-tiderne frem igen. Med en xA90 på hele 0,46 (!) vil han i princippet lave en assist i cirka hver anden kamp. Atalanta er måltørstige for tiden, og Boga har en finger med i mange af deres scoringer. Til 3,6 millioner er han et must have!
Den 27-årige italiener er gået under radaren på trods af, at han har scoret 3 mål og registreret en xg90 på hele 0,70 siden nytår. Ciro Immobile er fortsat ude med en skade, og det er tydeligt, at Zaccagni kommer mere til sin ret i den rutinerede angribers fravær. Zaccagni får tilmed lov at tage straffe en gang imellem.
Mange managers har stor appel til holdkammeraten Højlund – og det er forståeligt, for han er brandvarm, men han er også valgt af 31%. Lookman er kun valgt af 4,5%, og med en xG90 på 0,62 og en xA90 på 0,27 er han ikke blot et bedre valg en den danske komet, men et af ligaens bedste valg. Med den lave popularitet er han samtidig en “differential”.
Kaptajnvalget er at finde hos AC Milan, hvor Giroud både har den højeste xG90 (0,62) og xA90 (0,35). Med forventning om et mål i mere end hver anden kamp, og en assist i cirka hver tredje, tegner det godt for managers med den 36-årige franskmand som kaptajn. Han fås tilmed til en fair pris sammenlignet med spillets øvrige topangribere.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *