Roma-spillere med lav popularitet og stort vækstpotentiale

Roma har et fremragende kampprogram, og Mourinhos mandskab er mildest talt gået under radaren. Fire spillere fra Roma skal klikkes ind på holdet, og de er alle valgt af under 5%.

Lørdag den 4. februar klokken 15:00 går det løs. Her sparkes 6. runde af  Serie A Manager – Forår 2023 nemlig i gang.

Opgøret mellem Cremonese og Lecce er rundens første, men kampen mellem Roma og Empoli, som starter tre timer senere, er mere interessant. Set fra et manager-perspektiv har “I Giallorossi” nemlig en fremragende kamp i vente, og derfor skal der gøres plads til hele fire Roma-spillere på holdet.

Romas uopdagede guld

Af de startaktuelle spillere fra Roma er den mest populære kun valgt af 5,4%. Det skyldes formentlig, at de har haft et svært kampprogram indtil videre – men det vender nu.

I de næste fire kampe møder Mourinhos mandskab nemlig Empoli (H), Lecce (U), Verona (H) og Cremonese (U).

Af den grund er det helt nødvendigt at forsyne sit manager-hold med fire Roma-spillere til den kommende runde.

Her drejer det sig om deres målmand og mest offensive forsvarsspiller, som begge skal ind på holdet. I fraværet af Abraham gøres der samtidig plads til hans målfarlige erstatning, mens “juvelen” købes og snupper anførerbindet.

Fokus på differentials

Fiorentina, Monza og Napoli har også gode kampe i vente i runde 6, men særligt spillerne i sidstnævnte klub er meget populære.

Derfor er der også her gravet dybt for at finde uopdaget guld, og det lykkedes – et godt alternativ til Khvicha Kvaratskhelia er nemlig fundet.

Hos Fiorentina og Monza er der billige spillere som er attraktive at få ind i defensiven. Fiorentinas tilbagevendte straffesparksskytte og mest målfarlige spiller skal derudover købes ind på midtbanen.

Herunder får du 8 tips til runde 6 af Serie A Manager.

8 tips til 6. runde

Muren
Rui Patricio
Roma
5.570.000
vs. Lecce

Patricio er et fremragende valg på målmandsposten – og ikke blot til den kommende runde, men til de næste fire. Målt på “expected goals against” er Roma det hold, som lader deres modstandere komme til færrest målfarlige chancer. Det har ført til en god håndfuld “clean-sheets” allerede. Samtidig er han kun valgt af 5% af spillets managers.

Den billige mur
Michele Di Gregorio
Monza
3.873.000
vs. Bologna

Monza møder ligaens mindst målfarlige hold, og derfor er det oplagt at kigge i retning af oprykkerne, når målmandsposten skal besættes. Monza vandt 3-0 da de mødte Sampdoria i efteråret, og med deres 2-0-sejr over Juventus i sidste runde cementerede de deres høje niveau. Di Gregorio er et godt alternativ til de dyre målmænd.

Den solide
Roger Ibanez
Roma
4.143.000
vs. Lecce

Den 24-årige brasilianer er ikke kun et godt valg på grund af de forventede “clean-sheets”, men også for sine offensive kvaliteter. 0,14 xG90 ligger han på, hvilket er det højeste af Romas forsvarsspillere. Samtidig ligger hans pris i den mere overskuelige ende sammenlignet med gode forsvarskøb i andre klubber.

Enableren
Igor Julio
Fiorentina
2.444.000
vs. Juventus

Fiorentina har kun tabt i én af deres seneste 17 kampe mod Bologna, så historisk set er det et hold, som de har ret godt styr på. Bookmakerne er enige i Fiorentinas favoritværdighed. Julio er billig, og “La Gazzetta” har ham i startopstillingen. Med Arnautovic ude er der endnu større chance for rent mål – og en sejrsbonus under alle omstændigheder.

Ugens "differential"
Hirving Lozano
Napoli
6.214.000
vs. Cremonese

Napoli-spillere er ekstra attraktive når de møder Spezia (U), Cremonese (H), Sassuolo (U), og Empoli (U) i de næste fire runder. Problemet er som altid de høje popularitetsprocenter, men der er en løsning. Han hedder Lozano og er kun valgt af 1,9%. Hans xG90 på 0,46 er højere end Kvaratskhelias, og han er dermed et godt alternativ.

Den uopdagede
Nicolas Gonzalez
Fiorentina
5.398.000
vs. Juventus

Gonzalez topper tabellen for xG90 i Fiorentina med hele 0,62 forventede mål per kamp. I efterårets kampe havde han svært at finde målformen, og han var en del præget af skader. Alt tyder dog på, at han er “fit for fight” igen, for han har scoret to mål på kun 168 minutters spilletid siden årsskiftet. I øvrigt sparker han straffe.

Den frække
Andrea Belotti
Roma
4.117.000
vs. Lecce

Abraham er ude med en skade, og det er stadig tvivlsomt, hvorvidt han bliver klar til kampen mod Empoli. Det åbner op for, at Belotti potentielt kan få en plads i startopstillingen. Med en xg90 på imponerende 0,73 er han yderst målfarlig, og hans lave pris og popularitetsprocent gør ham blot endnu mere attraktiv.

Kaptajnen
Paulo Dybala
Roma
7.220.000
vs. Lecce

Tvivlen om Belottis startplads gør Dybala til det bedste kaptajnvalg. Og det er ikke uden grund, at han er kendt som “La Joya” (“Juvelen”). Kombinationen af hans xG90 på 0,44 og xA90 på 0,40 fortæller, at han har en finger med i stort set alt hvad der foregår offensivt. Det vil han også have mod Empoli, hvor det både kan blive til mål og assists.

Top 3: køb
Handel lukker om:
250
1. Alexis Saelemaekers
Roma
3.908.000
195
2. Jose 'Angeliño' Tasende
Roma
3.118.000
183
3. Sam Beukema
Bologna
3.032.000
-229
1. Malick Thiaw
AC Milan
3.528.000
-147
2. Christian Pulisic
AC Milan
7.086.000
-137
3. Alex Jimenez
AC Milan
2.536.000
Skift ud
Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *