Klubhuset og “Botten” beholder 17 mio i banken
27. december 2024 Serie ManagerFørste runde af Serie A Manager er uden flere af de store klubber i Italien. Der er derfor kun få hold at vælge imellem, og der er ingen store favoritter. Så hvordan skal runden i det hele taget gribes an?
Spilstarten i det nye Serie A manager kan gribes an på forskellige måder. Man kan starte med 4 Inter-spillere og bruge halvdelen af ens budget på dem, eller man kan satse fuldt ud på de mindre Serie A klubber, som er i aktion i første runde.
Et mål og en assist i banken
Med flere af de bedste serie A hold ikke deltagende i runde 1, giver det god mening at satse på de billige spillere fra de mindre stærke Serie A mandskaber og så skifte hele holdet til runde 2. Hos Klubhuset er der ihvertfald ingen tvivl om, at den rette taktik er at satse på de små favoritter i runde 1, og så købe Inter, Milan og Atalanta ind til runde 3.
En af fordelene ved at handle billigt i runde 1 er blandt andet, at man med 17 mio i banken får en bankrente på 170.000 svarende til 1 angrebsmål (100.000) og en assist (60.000). Hør også i podcasten, hvorfor Nicolai Bisgaard alias “Bottten” vælger at satse på Lecce, Venezia og Torino.
Podcasten til Serie A Manager
For flere anbefalinger til Serie A Manager, så tag og lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset og Nicolai Bisgaard sætter på deres fælleshold til runde 1. Du kan høre podcasten her:
Klubhusets hold til Runde 1
Klubhusets anbefalinger
Torino har kun den 12. bedste defensiv i Serie A, men i modsætning til f.eks. Napolis stærke defensiv, så er prisen lavere på Torino-spillerne og favoritværdigheden større. Rundens modstander Parma er samtidig de 5. dårligste til at kreere chancer netop på udebane, hvorfor mulighederne er lovende for arbejderklubben Torino.
Danske Patrick Dorgu skal naturligvis anbefales. Danskeren har scoret 3 mål på lidt over xG 3,00 og er blandt de farligste forsvarsspillere i Serie A – en af forklaringerne er dog, at Patrick Dorgu i flere kampe har spillet som kantspiller – og det er i disse kampe målene er kommet. Pt. ligner det dog at han skal optræde som back.
xG 3,26 har resulteret i 0 mål for Cagliaris Gianluca Gaetano. Men der er bestemt grundlag for mål fra den offensive midtbanespiller. I de seneste kampe har han startet og starter han igen i udekampen mod Monza, der har et af ligaens dårligste hjemmebaneforsvar, så er der gode muligheder for mål.
Finske Joel Pohjanpalo har scoret 4 mål i Serie A i sæsonen og det er nok til at være Venezia topscorer. Hans xG ligger på 6,02, så det burde have været lidt mere. Modstanderen Empoli hører til blandt de svageste hold i Serie A, og det er en kamp, hvor Venezia skal hente 3 point.
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *