Kings of the North
29. november 2021 Serie ManagerJoakim Mæhles konkurrent Davide Zappacosta i Atalanta får en anbefaling med til runde 15 af Serie A Manager. Se Baggios Pisk tre anbefalinger til runden.
Inter og Atalanta er de to største favoritter i den italienske midtuge-runde, hvor de norditalienske klubber tager imod henholdsvis Venezia og Spezia. Baggios Pisk har derfor øjnene rettet mod netop de to topklubber i jagten på point til holdet.
Hør senest episode af Baggios Pisk her.
Baggios Pisk 3 anbefalinger
I Milans overraskende nederlag i weekenden til Sassuolo startede Pioli med Florenzi på højre back, og selvom det blev til en hæderlig kamp, spår den italienske sportspresse stadig en startplads til den unge franskmand Pierre Kalulu. Milan har lukket masser af mål ind de seneste runder, men Genoa plejer at være et godt match for sidste år nr. to.
Atalantas offensive back har i den grad lukreret på skaderne til Gaspirinis normale førstevalg på backerne, og for Zappacosta er det blevet til et mål og tre oplæg i indeværende sæson, hvor Joakim Mæhle må kigge misundeligt til.
I en direkte duel mellem Inters bosniske bomber Edin Džeko og Atalantas colombianske kronjuvel Duván Zapata går vi med førstnævnte. Džeko har fået lov at hvile på det seneste, og modstanderholdet fra Spezia har lukket flest mål ind af alle i årets Serie A.
Der er nu kun fem runder tilbage af spillet, og du kan tjekke alle tipsene til Serie A Manager her. Husk at runde 15 starter tirsdag kl. 18.30 med kampene Atalanta – Venezia og Fiorentina – Sampdoria.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *