SerieAbold.dk: Her er 11 spillere til 1. runde!

Glem Clean-sheets bonussen, de spiller offensivt i Italien. Serie A websitet SerieAbold.dk starter således også med en 3-4-3. Se her hvem de peger på til 1. runde af Serie A Manager.

Managerspillet til Serie A starter på lørdag kl. 18.30 – og det er første gang at danske Serie A fans kan sætte sit managerhold til den italienske Serie A.

Én af de fans er Emil Olsen, som til dagligt står bag medie Serieabold.dk, hvor han formidler alt om fodbold fra støvlelandet.

Med sin store indsigt i Serie A og mange års erfaring med managerspil, så har han fundet frem til de 11 spillere, som han starter med i Serie A Manager.

Hvis du vil dyste imod Emil Olsen og andre Serie A fans, så tilmeld dig Miniligaen: Forza Calcio (serieAbold.dk)

Efter grundig analyse er Emil Olsen kommet frem til følgende 11 spillere til 1. runde af Serie A Manager – Efterår 2021.

Top 3: køb
Handel lukker om:
67
1. Scott McTominay
Napoli
3.621.000
46
2. Jackson Tchatchoua
Hellas Verona
2.377.000
43
3. Francisco Conceicao
Juventus
4.204.000
-37
1. Marco Brescianini
Atalanta
3.424.000
-32
2. Ivan Ilic
Torino
3.324.000
-26
3. Tammy Abraham
AC Milan
4.932.000
Skift ud

11 spillere til Serie A

Målmand
Rui Patricio
AS Roma
4.368.000
vs. Bologna

Mou er tilbage i italiensk fodbold, og det betyder flere clean sheets, som betyder 75.000 profit til dig, hver eneste gang, det hænder. Patricio er den bedste keeper, Roma har haft i de seneste år, og så er han den billigste vogter blandt topklubberne. Jeg tror på, at Roma-defensiven opper sig, men igen, det gør 30% af spillet også.

Forsvar
Roger Ibanez
AS Roma
2.161.000
vs. Bologna

Siger man A, giver det nogle gange bedst mening også at sige B. Træneren tænker defensivt, og keeperen er bedre, hvilket alt sammen giver bedre forudsætninger for Ibanez. To mål i EL og to assists i Serie A blev det i øvrigt til i den forgangene sæson, og så står den relativt billige forsvarer med gode kort på hånden med hensyn til fast spilletid.

Forsvar
Riccardo Calafiori
AS Roma
2.000.000
vs. Fiorentina (H)

Spinazzola er langtidsskadet, og det baner vejen for unge Calafiori, der blot har Santon at kæmpe med. Det kan godt koste Calafiori minutter, men han kommer til at spille en del, og det er mere end, man kan forlange for en tiltrækkende pris af 2m. Han fik kun ni kampe i fjor, men det var til sidst i sæsonen, hvilket blot er lovende forud for 21/22.

Forsvar
Nicoló Casale
Hellas Verona
7.977.000
vs. Salernitana

Hellas lukkede færrest mål ind foruden Top Fem i sidste sæson, og så var det tilmed i starten af 20/21, at holdet var bedst. Casale var sidst udlejet, men han har nu både fået spilletid i pre-season samt i pokalen for Verona. Der er en grund til, at ejerskabet tæller 0,1%, men han er en attraktiv kandidat, hvis du mangler en af de helt billige.

Midtbane
Federico Chiesa
Juventus
4.204.000
vs. Udinese

Nu til det sjove – og ikke mindst essentielle. Nøglespillerne. 15 mål og 11 assists stod Chiesa for i Juve-trøjen i den forgangene sæson, og vi så alle under EM, hvad han har niveauet til. Det, som trækker spilleren op det sidste nyk, er ganske enkelt hans position. Chiesas plads på midtbanen giver nemlig 25.000 ekstra hver gang, han scorer.

Midtbane
Mattia Zaccagni
Hellas Verona
3.845.000
vs. Udinese

Her har vi en af de sjove, samt én kun 0,3% har set potentiale i. Zaccagni spillede et flot efterår i fjor og endte samlet på fem mål og syv assists, hvilket har ført topklubber i hælene på ham. Han er dog stadig at finde i Hellas, og jeg tror, han vil spille sit livs sæson for andet år i træk. En af nøglespillerne for et lovende Verona-hold. Køb!

Midtbane
Felipe Anderson
Lazio
7.171.000
vs. Sassuolo

Fra en såkaldt differential til en af de mere sikre. Anderson er tilbage i Lazio, og her er han tiltænkt en målfarlig rolle i Sarris 4-2-3-1 system. Lazzari står til at starte foran i køen, men der vil være tid og plads til rigelig spilletid. Han vil i hvert fald få sin chance. 34 mål og 39 assists er han god for i Lazio-trøjen. Og prisen er god.

MIdtbane
Piotr Zielinski
Napoli
4.939.000
vs. Roma

Polakken har altid været god i Napoli, men i den forgangene sæson tog han for alvor skridtet op i fodboldens fine selskab i et forløb, der bl.a. bragte otte mål og 11 assists i Serie A. Alligevel har opmærksomheden omkring Zielinski, udenfor Italiens grænser, været knap, hvilket afspejler sig i ejerskabet på 1%. Jeg kan altså ikke anbefale ham nok.

Angriber
Marko Arnautovic
Bologna
9.127.000
vs. Udinese

Holdet.dk er for sjov, og derfor skal det også være sjovt. Marko er et fedt, men ikke dumt valg. Østrigeren vender tilbage for at afslutte anliggender fra karrierens spæde dage i Inter, hvorfor han vil være ekstra motiveret. Og så baner prisen vejen for mere prominente navne, selvom du for pengene stadig får en farlig angriber for en midterklub.

Angriber
Ciro Immobile
Lazio
6.487.000
vs. Sassuolo

Han er ikke meget værd for landsholdet, men i Serie A er det en anden sag. I 20/21 bidrog han med ’skuffende’ 20 mål, men jeg har på fornemmelsen, at han i år nærmer sig 19/20 sæsonens 36 pinde. Han er sulten og i form, hvilket 37% af spillet godt har opfattet. Det er en af dem, man nok er nødt til at følge med på – alene for ikke at sakke bagud.

Angriber
Victor Osimhen
Napoli
5.500.000
vs. Venezia (H)

Det handler om form med Osimhen. Han nettede syv gange i sidste sæsons sidste 11 kampe, mens han netop har smidt to ind imod Bayern i pre-season. Den 22-årige spids, der har bombet, hvor end han hidtil har været, står foran sit helt store gennembrud i international topfodbold, og det er et tog, jeg helst vil stå på, inden det er for sent.

SerieAbold’s hold

Lidt om forfatteren

Emil Olsen skriver til dagligt om Premier League på plbold.dk, men hjertet banker for Serie A. Han bruger derfor alt sin fritid på sin egen hjemmeside: SerieAbold.dk.

Emil Olsen

For Emil Olsen handler Serie A om nerve, sjæl og æstetik.

“Jeg er betaget af fans, og den enhed og kulisse man kan skabe sammen på en tribune, og der er italiensk fankultur bare bedst. Efter min mening. Derudover over er Italien et tiltrækkende land fuld af kontraster med et lidenskabeligt og lige så forførende folk.”

Det er dog ikke kun fodbold, men også managerspil som tiltaler den indkarnerede fodboldmand, der selv står en solid back på søndagsholdet. Det er sågar blevet til stærke placeringer i Premier Manager:

“Min bedste placering var faktisk ikke for længe siden, da jeg endte et sted mellem nummer 40 og 50 i Premier Manager – Efteråret 19/20. Holdet var dog uhyre skuffede, da vi indtil tredjesidste runde lå i top 10, indtil alt blev sat over styr ved at gå all in på Tottenham imod Chelsea. Det må man aldrig gøre.”

Klubhuset’s podcast

Klubhuset har vanen tro også varmet op til Serie A og optaget en optakt til Serie A Manager, som du kan høre her.

 

Læs flere nyheder og tips om Serie A Manager.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *