Sidste chance for billig Barca-mand

Lyden af La Liga tuner ind på 2. runde af La Liga – Manager, og her dukker der en billig Barca-mand op, som du skal satse på – inden det er forsent.

Real Madrid er den eneste “store” favorit i runde 2 af La Liga Manager. Los Blancos sejr over Valencia står i skrivende stund til odds 1.37.

Men kigger man lidt nøjere efter, så er der masser af guld at finde – og fire af dem har podcasten Lyden af La Liga fundet frem til.

Fire La Liga anbefalinger

Den sikre
Marcos Acuna
Sevilla FC
5.102.000
vs. Getafe

Sevilla spiller hjemme mod Getafe, og det peger i den grad i retning af, at de kommer til at holde nullet. Marcos Acuña har været en af Sevillas profiler denne sæson, og for venstrebacken kan man både sikre sig point for at holde nullet og fine muligheder for offensivt bidrag i form af mål/oplæg.

Den opportunistiske
Javier Puado
Espanyol
3.717.000
vs. Elche CF

Espanyol spiller hjemme mod Elche i en kamp, de er klare favoritter til at vinde. Ud over Raúl De Tomás er det i høj grad den unge U21-landsholdsspiller Javi Puado der er trådt i karakter i Barcelona-mandskabets offensiv denne sæson – senest med det afgørende mål i Valencia. Han kommer også til at stå for mål eller oplæg i næste runde.

AFCON-snylteren
Yeremi Pino
Villarreal
3.102.000
vs. Atletico Madrid

Formstærke Villarreals stjerneskud Yeremi Pino kom ind fra bænken og lavede oplæg til Gerard Moreno senest. Nu tager konkurrenten på højrekanten, Samu Chukwueze, afsted til African Cup of Nations. Derfor kommer Pino til at starte inde i hjemmekampen mod Atlético – det skal der nok komme noget god ud af. Om ikke andet, så en mulig assist til Moreno.

Den billige
Abde Ezzalzouli
FC Barcelona
2.495.000
vs. Granada

Med Ferran Torres’ ankomst og Ansu Fati på vej tilbage er det ved at være sidste chance for at få noget ud af FC Barcelonas unge stjernefrø, inden han formentlig glider ud i en lidt mere perifær rolle resten af sæsonen. Han forventes at være tilbage efter Covid til kampen mod Granada, og Barças situation åbner døren til en plads i start 11’eren.

Du kan også se Lyden af La Liga’s managerhold inden spilstart – og læse mere om de to værter Paulo Augusto Chichon og Jonas Knudsen.

Hør seneste episode her. Manager-elementet starter omkring 53. min.

Top 3: vækst i runde 6
Handel åbner om:
324.000
1. Joan Jordan Moreno
Alaves
2.798.000
248.000
2. Daniel Raba
Leganes
3.315.000
217.000
3. Borja Mayoral
Getafe
4.567.000
1.263.000
1. Kylian Mbappe
Real Madrid
12.263.000
835.000
2. Oihan Sancet
Athletic Bilbao
6.835.000
820.000
3. Enrique 'Kike' Garcia
Alaves
4.320.000
Tjek hold

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *